Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Hongkong, hvor Selskabet ifølge 1881 Koncessionen havde Eneret paa Tele- grambefordringen, nægtede det bestemt at deltage i selve Anlæget. I Haabet om, at Kineserne endnu kunde komme paa andre Tanker, og for ikke at lukke det store og lønnende Arbejdsfelt, som Anlæget frem- bød for dets Funktionærer, gav Selskabet dog sit Minde til, at en Del af disse, der tidligere havde været beskæftigede ved Landliniebygningen, forlode det og definitivt traadte over i kinesisk Tjeneste. Haabet syntes heller ikke at skulle blive beskæmmet; thi skønt Kineserne saaledes vare bievne forsynede med baade Materiel og Ingeniørstab, forhastede de sig i Begyndelsen ikke med Liniens Bygning. En Tid lang syntes de endog at ville opgive den — da Faren for en Krig mellem Kina og Frankrig i Slutningen af 1883 paa een Gang bragte Kineserne til at sætte Kraft paa for hurtigst muligt, uafhængigt af Kablerne, at faa telegrafisk Forbindelse med den forventede Krigsskueplads paa Tonkings Grænse. Desuagtet varede det et helt Aar, inden den ca. 1100 engl. Mile lange Linie, der blev bygget under Ledelse af d’Hrr. O. Møller, B. Christiansen og J. Baun, var færdig i hele sin Udstrækning og kunde aabnes for Korrespondancen mellem Shanghai og Canton (Oktober 1884). Og endnu et halvt Aar derefter tøvede Kineserne, inden de aabent brød Selskabets Koncession ved at inddrage Amoy i Linien (Marts 1885) og aabne Takstkonkurrence med dets Kabler. Samtidig var der paa Foranstaltning af Vicekongen i Canton blevet taget fat paa en ca. 600 engl. Mile lang Grænselinie gennem Kinas sydligste Pro- vinser, ligesom ogsaa baade Yangtze-Linien og Shanghai-Tientsin Linien samme Aar (1884) førtes videre — den første til Hankow, den sidste til den befæstede Krigshavn ved Petchili Bugten, Shanhai-Kwan, hvor den store kinesiske Mur begynder. Endvidere kan nævnes, at Store Nordiske og Eastern Extension Telegraph Company i Forening i November 1884 for kinesisk Regning leverede og udlagde et undersøisk Kabel mellem Fastlandet og Øen Hainan. Aarets mest betydningsfulde Begivenhed paa Telegrafens Omraade var dog maaske den Breschebrydning i den moralske kinesiske Mur, som fandt Sted ved, at der den 22de August aabnedes en Station i selve Peking, der ved en kort Linie blev sat i Forbindelse med Tientsin og derved med hele Verdensnettet. I de 10 Aar, der siden ere forløbne, er Telegrafudviklingen i Kina bleven fortsat i det begyndte Spor. Af de vigtigste Udvidelser skal her omtales, i Nord: en Linie gennem Mantschuriet til Kirin, hvor den deler sig i to Forgreninger, der begge gaa lige til den russiske Grænse, den ene i nordostlig Retning til den lille Grænseby Hunchun, i Nærheden af Wladiwo- stock, den anden i nordvestlig Retning til Grænsestationen Helampo, lige over for den russiske By Blagowetschensk og kun skilt fra denne ved Amur- Floden. Skønt disse Linier allerede bleve fuldførte henholdsvis i 1886 og — _