Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

med Aktiernes virkelige Værdi, med Foretagendets Drift, dets Chancer eller dets Risikoer. Dette Forhold forandredes først i 1878 ved følgende Omstændigheder: I 1876—77 kom Privatbanken i Kjøbenhavn gennem sine Forretninger i Besiddelse af et meget betydeligt Parti Telegrafaktier, som den ikke kunde realisere uden at trykke Kursen i Kjøbenhavn, der endnu den Gang dikterede Kursen i London, paa en ganske urimelig Maade. Aktierne omsattes allerede til en saa lav Pris som Kr. 120 å 130 per Aktie paa Kr. 180, takket være den Mistillid, som en utilbørlig Spekulation i dem havde fremkaldt. Etatsraad Tietgen benyttede da, i sin Egenskab af ledende Direktør i Privatbanken, denne Lejlighed til paa en eklatant Maade at aabne det franske Marked for Aktierne. Flere Forsøg i saa Henseende vare allerede tidligere gjorte, men de vare strandede paa tilfældige Omstændigheder og paa manglende Interesse i Frankrig. Nu indgik imidlertid Privatbanken en Ordning med et fransk Bankinstitut, der overtog det hele Parti Aktier til en højere Kurs, end de vilde kunne sælges til i Kjøbenhavn eller London, og som saaledes blev inter- esseret i at afsætte dem til endnu højere Kurser. Denne Operation, der selv- følgelig var Telegrafselskabet aldeles uvedkommende, foregik i 1878 og lettede øjeblikkeligt det danske Marked for et meget betydeligt Antal Aktier. Flere fulgte snart efter, da den voksende Tillid og Yndest, som Selskabet vandt i Frankrig, bragte Prisen paa dem til at stige saa rask i Paris, at de danske og mange engelske Aktionærer lode sig forlede til at sælge ud, saaledes at største Delen af Aktiekapitalen nu befinder sig paa franske Hænder, og Kursen dikteres af Børsen i Paris. Der har man ganske vist forstaaet at vur- dere Selskabets Virksomhed og Soliditet paa en meget smigrende Maade ved den baade stadige og jævne Stigen, som senere har fundet Sted i Prisen paa Aktierne, men samtidig maa det højjig beklages, at man i Danmark ikke har forstaaet at holde bedre paa disse. Den aarlige Nettoindtægt af ca. 4 Millioner Kroner, som Selskabet drager ind i Landet, vilde nemlig kunne have en overordentlig Betydning for det danske Pengemarked, dersom hele Beløbet kunde tilbageholdes her; thi paa en forholdsvis ringe Del nær, der skyldes det danske Publikums Telegrafering, hidrører det store Indtægtsbeløb fra Ud- landets Benyttelse af Selskabets Ledninger. Det er altsaa fremmede Penge, der drages ind i Landet, og ikke, som ved de fleste andre danske Aktiefore- tagender, simpelthen danske Penge, der kun skifte Haand. Medens Selskabets Indtægter saaledes i Skikkelse af Aktieudbytte for en stor Del atter gaa tilbage til Udlandet, der har ydet dem, har Bestyrelsen dog den Tilfredsstillelse, at en ikke ringe Del af dets Driftsudgifter kommer Landet og Landets Børn til Gode. Ihvorvel dets Stationer alle ere i Udlandet, har det dog sin Centraladministration, sit mekaniske Værksted og sin ene Kabel- damper i Danmark, hvorhos den største Del af Staben i Udlandet er dansk. — 225