Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
____________________
________ ______________
Hertil kommer, at over Halvdelen af Driftsudgifterne falder paa »Gager og
Lønninger«, og at der ogsaa paa andre Udgiftskonti, f. Eks. »Kontorhold og
Agenturer«, »Kabeldamperne«, »Instrument- og Batterisager« (hvori det me-
kaniske Værksted er indbefattet) etc. etc. er optaget betydelige Beløb, der
medgaa til Lønninger af Danske i Indland og Udland.
Hvor stor en Indflydelse Sølvets dalende Værdi navnlig i de seneste
Aar har haft paa Indtægterne, viser sig ved en Sammenligning af de Kurser,
til hvilke Selskabet i Aarenes Løb har kunnet remittere den meksikanske Dollar
(japanesiske Yen) — i hvilken Mønt alle dets Takster blive opkrævede i Øst-
asien — til Europa. I de første Aar af Selskabets Virksomhed kunde Dollaren
remitteres til en Kurs af Kr. 3,75, ja endog mere. Først i 1875 begyndte et
Fald at gøre sig gældende, der i 1878 reducerede Kursen til Kr. 5,40 og for-
anledigede Selskabet til at opkræve Taksterne i Østasien med et 10% højere
Dollar-Beløb end tidligere. Indtil 1884 holdt Kursen sig derefter nogenlunde
stabil, men gik Aaret efter ned til Kr. 3 og i 1886 samt efterfølgende Aar til
Kr. 2,85. I 1890 bragte den amerikanske »Sherman Bill’s« Vedtagelse den til
at stige saa meget, at Selskabet i August s. A. kunde remittere Dollaren til
en Pris af Kr. 3,5°, men siden den Tid har Kursen været i stadig og trøstesløs
Nedgang. 1 1892 var Dollaren sunken til en Værdi af Kr. 2,5° i Europa, og
i Begyndelsen af 1894 har Selskabet maattet remittere den til en Pris af
Kr. 1,80. Den har altsaa i Løbet af 20 Aar tabt Halvdelen af sin Værdi. Hvad
Selskabet har tabt og stadig taber ved denne Værdinedgang, kan man gøre
sig en Forestilling om, naar det oplyses, at der i senere Aar gennemsnitlig er
remitteret ca. 700.000 Dollars om Aaret til Europa, for hvilke Kursnedgangen
altsaa repræsenterer et Beløb af over ‘/2 Million Kroner. Vel har man fra
Tid til anden søgt at bøde herpaa ved en moderat Forhøjelse af Takst-
opkrævningen i Dollars, og en saadan blev senest søgt gennemført i 1895.
Men, som tidligere nævnt, er dette et Middel, som Selskabet kun nødigt og
sent griber til, fordi Handelsstanden i Østasien, der er dets fornemste Klient,
desværre paa saa mange andre Omraader lider under det samme Onde.
Efter i det Foregaaende at have dvælet ved de mindre lyse Sider af
Regnskabsoversigten over de forløbne 247'2 Aar, er det med udelt Tilfreds-
stillelse, at man kan uddrage følgende, næsten glimrende Resultater af dens
Slutsummer; Selskabet har i Alt haft:
En Bruttoindtægt (Kol. 3) af.................................Kr. 98.541.605,45
De ordinære Driftsudgifter (Kol. 4) have været Kr. 26.093.751,77
De ekstraordinære Udgifter (Kol. 17)....... — 3.868.564,77
----------------------------------------------------------------. — 29.962.316,54
Virkelig Nettoindtægt......Kr. 68.579.288,9*
29
— 225 —