Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

År: 1894

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 282

UDK: 061.5 Sf. F.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 317 Forrige Næste
____________________ ________ ______________ Hertil kommer, at over Halvdelen af Driftsudgifterne falder paa »Gager og Lønninger«, og at der ogsaa paa andre Udgiftskonti, f. Eks. »Kontorhold og Agenturer«, »Kabeldamperne«, »Instrument- og Batterisager« (hvori det me- kaniske Værksted er indbefattet) etc. etc. er optaget betydelige Beløb, der medgaa til Lønninger af Danske i Indland og Udland. Hvor stor en Indflydelse Sølvets dalende Værdi navnlig i de seneste Aar har haft paa Indtægterne, viser sig ved en Sammenligning af de Kurser, til hvilke Selskabet i Aarenes Løb har kunnet remittere den meksikanske Dollar (japanesiske Yen) — i hvilken Mønt alle dets Takster blive opkrævede i Øst- asien — til Europa. I de første Aar af Selskabets Virksomhed kunde Dollaren remitteres til en Kurs af Kr. 3,75, ja endog mere. Først i 1875 begyndte et Fald at gøre sig gældende, der i 1878 reducerede Kursen til Kr. 5,40 og for- anledigede Selskabet til at opkræve Taksterne i Østasien med et 10% højere Dollar-Beløb end tidligere. Indtil 1884 holdt Kursen sig derefter nogenlunde stabil, men gik Aaret efter ned til Kr. 3 og i 1886 samt efterfølgende Aar til Kr. 2,85. I 1890 bragte den amerikanske »Sherman Bill’s« Vedtagelse den til at stige saa meget, at Selskabet i August s. A. kunde remittere Dollaren til en Pris af Kr. 3,5°, men siden den Tid har Kursen været i stadig og trøstesløs Nedgang. 1 1892 var Dollaren sunken til en Værdi af Kr. 2,5° i Europa, og i Begyndelsen af 1894 har Selskabet maattet remittere den til en Pris af Kr. 1,80. Den har altsaa i Løbet af 20 Aar tabt Halvdelen af sin Værdi. Hvad Selskabet har tabt og stadig taber ved denne Værdinedgang, kan man gøre sig en Forestilling om, naar det oplyses, at der i senere Aar gennemsnitlig er remitteret ca. 700.000 Dollars om Aaret til Europa, for hvilke Kursnedgangen altsaa repræsenterer et Beløb af over ‘/2 Million Kroner. Vel har man fra Tid til anden søgt at bøde herpaa ved en moderat Forhøjelse af Takst- opkrævningen i Dollars, og en saadan blev senest søgt gennemført i 1895. Men, som tidligere nævnt, er dette et Middel, som Selskabet kun nødigt og sent griber til, fordi Handelsstanden i Østasien, der er dets fornemste Klient, desværre paa saa mange andre Omraader lider under det samme Onde. Efter i det Foregaaende at have dvælet ved de mindre lyse Sider af Regnskabsoversigten over de forløbne 247'2 Aar, er det med udelt Tilfreds- stillelse, at man kan uddrage følgende, næsten glimrende Resultater af dens Slutsummer; Selskabet har i Alt haft: En Bruttoindtægt (Kol. 3) af.................................Kr. 98.541.605,45 De ordinære Driftsudgifter (Kol. 4) have været Kr. 26.093.751,77 De ekstraordinære Udgifter (Kol. 17)....... — 3.868.564,77 ----------------------------------------------------------------. — 29.962.316,54 Virkelig Nettoindtægt......Kr. 68.579.288,9* 29 — 225 —