Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed
År: 1894
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 282
UDK: 061.5 Sf. F.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Typeskrifts- og elektrokemiske Kopierings-Apparater samt Englænderen Bain’s
kemiske og automatiske System, hvilket sidste faktisk blev Forløberen for
Wheatstone’s automatiske Apparater.
1 1847 begyndte Professor Hughes (en Englænder, der ernærede sig
som Musiklærer i Amerika) at eksperimentere med sin berømte Typetelegraf,
som han i 1855 bragte til Europa, og som vandt Udbredelse i de fleste euro-
pæiske Lande i Løbet af 1862 til 1875.
I 1859 udtog Professor Wheatstone sit første Patent paa et automatisk
Sende- og Modtageapparat. Denne Opfindelse undergik dog en Række For-
bedringer og Ændringer, og først i 1870, efter at Wheatstone havde fundet
en begavet, mekanisk uddannet Medhjælper i den tyske Urmager Stroh i
London, lykkedes det dem i Forening at fremstille en Kombination af Appa-
rater, der snart tiltrak sig Opmærksomheden, og ved deres fortrinlige Egen-
skaber hurtig sloge an baade i England og andetsteds. Det endelige og
fuldstændige Patent, som udtoges af Wheatstone og Stroh i Forening, stod ved
Magt i Storbritannien og de britiske Kolonier fra 1870 til 1884 og indbragte
Patentejerne meget betydelige Summer, endskøndt baade Hughes’ Typeskrifts-
og Morse’s Apparat vedblivende hævdede deres Plads og endnu i dette Øjeblik
ere de mest benyttede Telegrafapparater. Kun naar der stilles særlig store
Fordringer til Ekspeditionshastigheden, kommer Wheatstone’s automatiske Sy-
stem til sin fulde Ret og er da alle andre saa overlegent, at dets Betydning
snart erkendtes baade af den engelske Telegrafadministration, der i 1870
købte Patentretten for England, Skotland og Irland, og af Store Nordiske,
som fra Begyndelsen af indførte disse Apparater paa alle Selskabets vigtigste
Kabler og Landlinier. Herved udnyttede Selskabet Ledningernes Arbejds-
evne paa en meget tilfredsstillende Maade, ligesom der ogsaa vandtes en
Præcision og Sikkerhed i Telegraferingen, der end yderligere udvikledes i
Aarenes Løb.
Som egentligt Kabelapparat, □: til Brug paa lange Kabler, som f. Eks.
de transatlantiske, har fra først af kun været anvendt Sir William Thomsons
Spejlapparat (■»Mirror«), opfundet i 1857 og benyttet i 1858 paa det første kort-
varige atlantiske Kabel. Som en Forbedring af denne Klasse Telegrafapparater
bør nævnes Thomson’s Recorder, der tegner Signalerne paa en Papirstrimmel
og nu omtrent har fortrængt Spejlapparatet, undtagen paa de allerlængste
Kabler. Det første Recorder-Patent daterer sig fra 1867, men Patentet paa
den senere almindeligt anvendte Recorder udtoges i Storbritannien og de bri-
tiske Kolonier i 1871 og udløb i 1885. Et fuldstændigt Sæt automatiske Appa-
rater til Brug sammen med Recorderen (den saakaldte »Thomson’s & Jenkin’s
Curbsender«) patenteredes 1873, men vandt aldrig nogen Indgang, væsentlig
fordi Arbejdshastigheden paa meget lange Kabler ikke i nogen kendelig Grad
— 250 —