Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869 - 1894
Beretning om Selskabets Tilblivelse og de første 25 Aar af dets Virksomhed

Omegnen, men næppe bygget, var den bleven tilintetgjort af den over- troiske og ophidsede Landbefolkning, hvis Modstand udsprang af Troen paa, at »Fungshui«, Kinesernes Personifikation af Naturkræfterne, har en afgjort Uvilje mod enhver Genstand, der rager op i Luften og tiltager sig en ube- rettiget Plads paa Fungshui’s Enemærker, — altsaa ogsaa mod Telegraf- Stænger og Traade. Denne Overtro var en af de medvirkende Aarsager til et forfærdeligt Blodbad, som en ophidset Pøbel netop paa dette Tidspunkt, i Juni 1870, tilføjede de i Tientsin bosatte Franskmænd, der bl. a. havde vakt Mishag ved at opføre en Katedral med et højt Spir paa en Bakke i Byen. Hvad endelig selve den kinesiske Regering og de lokale Myndigheder angaar, da vilde en Henvendelse til dem om Landingstilladelse være aldeles frugtesløs og snarere skade end gavne. En af det før omtalte konkurrerende engelske Selskab udsendt Agent vendte netop tilbage fra Peking med Afslag paa et af ham indgivet Andragende om at maatte lande et Kabel. Han havde kun faaet Tilladelse til eventuelt at anbringe Enden af et saadant paa en flydende Station, saaledes at det ikke kom til at berøre kinesisk Jordbund, hvilket vilde medføre store praktiske Vanskeligheder med Hensyn til Kablets daglige Drift. Det var desuden givet, at hele Embedsstanden og den litterære Klasse i Kina var fjendtligt stemt mod Telegrafen, dels fordi denne var en Innovation, der vilde stride mod Fortidens Traditioner, dels fordi de hurtige Kommuni- kationsmidler vilde bidrage til at forringe den faktiske Uafhængighed, som Provinsmyndighederne vare i Besiddelse af, og som voksede med Afstanden fra Peking. Det Højeste, man kunde haabe, var, at Kineserne, naar Kablerne een Gang vare landede og traadte i Virksomhed, efterhaanden vilde faa Øjnene op for Telegrafens store praktiske Betydning og paa Grund deraf finde sig i den fuldbyrdede Kendsgerning. Ovenstaaende er i faa Ord Resultatet af Løjtnant Suensons Sonderinger afTerrainet i Shanghai, hvor han i Fortrolighed henvendte sig bl. a. til de mest indflydelsesrige af Konsulerne, der forøvrigt alle lovede ham‘den moralske Bistand, som de vare i Stand til at yde. Dog fandt han en eneste virkelig værdifuld Alliance, og det oven i Købet hos en quasi kinesisk Myndighed, nemlig hos det paa mønsterværdigt europæisk Sæt organiserede kinesiske Toldvæsen, der ogsaa omfatter Havne- og Fyrvæsenet i de for Fremmede aabnede Traktathavne. Chefen for dette i Shanghai, en Englænder ved Navn Mr. J. Dick, og Havnekaptajnen samme Steds, en Franskmand ved Navn M. S. A. ViGUiER, fattede straks stor Interesse for Selskabets Forehavende og erholdt Bemyndigelse til at støtte Sagen af Toldvæsenets bekendte General- direktør i Peking, daværende Mr., nu Sir, Robert Hart. Ved disse og enkelte andre Mænds Velvilje blev Suenson sat i Stand til at udkaste en praktisk udførlig Plan for Kablernes Nedlæggelse og llandbringelse i de indre - 38 -