Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

227 paa disse sidste uforholdsmæssig fra Aar til Aar, efter- haanden som Proletariseringen breder sig i stedse vi- dere Kredse og Udbytningen skærpes. Vilde nu de be- siddende Klasser bekende Kulør, vedkende sig de Inter- esse-Hensyn, som er det ledende Motiv for deres Poli- tik, saa vilda de i samme Øjeblik have tabt alt Tilhæng i Befolkningen og dermed savet Grenen over bag sig. Hvad man — med en vis Varsomhed og med visse Hen- syn til den politiske Velanstændighed — kunde gøre i England for et Par Menneskealdre siden, medens Prole- tariatet endnu ikke eksisterede som politisk Faktor: træde frem som let gennemskuelige Klassepartier, det er ugørligt nu; nu gælder det at tilsløre og udviske, saa de helt eller halvt proletariserede Lag af Befolkningen kan lokkes ind over de Skel, der skiller de antiprole- tariske Partier fra det proletariske Parti. Der bliver saaledes en dyb Forskel paa de Former, hvorunder de besiddende Klasser og Proletariatet fører Klassekampen. Alle driver de Klassepolitik, mere eller mindre udpræget, mere eller mindre bevidst. Men me- dens Socialdemokratiet, Proletariatets politiske Organi- sation, skarpt betoner, at dets Politik er Arbejderklas- sens Politik, mechns det stræber efter at udbrede og ud- dybe Klassebevidstheden, at sprede Klarhed over Klasse- samfundets virkelige Natur, at holde de sociale Skille- linier rene, og medens det dermed arbejder sig mere og mere frem imod Flertallet i Befolkningen og Magten i Samfundet — saa er derimod de andre Klassers politiske Organisationer interesseret i at dække over Klassemod- sætningerne, at plumre Samfundsforstaaelsen, nødt til at hykle en Samfundspolitik, som er urimelig og umu- lig, nodt til at gore det, fordi det er den eneste Maade, ’ 15*