Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
gerningernes Logik skærer tværs igennem alle Fraser
om Arbejderklassens smaaborgerlig gode Kaar og lyse
Udsigter indenfor det kapitalistiske Samfund — thi
endnu har ingen kunnet anvise nogen Vej til at afskaffe
Arbejdsløsheden uden samtidigt at afskaffe det bestaa-
ende Besiddelsesforhold. Men først belyst ved statistisk
Materiale træder dette Spørgsmaal frem i al sin frygte-
lige Vælde — i Aarene 1901—04 har der gennemsnitlig
hver eneste Dag Aaret igennem gaaet 12,000 organise-
rede danske Arbejdere ledige, noget færre om Somme-
ren, noget flere om Vinteren. Et Tal som dette viser
Dybden og Omfanget af den Elendighed, som stadig
findes indenfor Samfundet. Det samme gør Statistiken
over Dødeligheden i de forskellige Klasser, over Bolig-
forholdene og Huslejen, over Selvmordene, over For-
brugsforholdene indenfor Proletariatet, over Fattigvæ-
senet osv. Alle disse Forhold, som det enkelte Menne-
ske kun kan overskue indenfor en snæver Kreds, træder
her frem i deres masseagtige, for hele Samfundet gæl-
dende Skikkelse.
Igennem Statistikens Tal faar man imidlertid ikke
blot et Billede af den absolute Elendighedstilstand i
alle dens grelle Former, men ogsaa af den relative —
af Misforholdet mellem det, som er, og det, som kunde
være. Det er en Frase, man ofte hører, at Socialismen
er en Umulighed, om ikke af anden Grund, saa fordi
der ikke er Rigdomme nok i Samfundet: den Lighed,
et socialistisk Samfund vilde skabe, vilde blive en Lig-
hed i Armod, ikke i gode Kaar, men denne Opfattelse
beror paa den Forudsætning, at Arbejdsmanden vilde
blive uforandret, som den er nuomstunder, at den lidet
produktive Smaadrift vilde blive bestaaende i sit fulde