Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
246 gerningernes Logik skærer tværs igennem alle Fraser om Arbejderklassens smaaborgerlig gode Kaar og lyse Udsigter indenfor det kapitalistiske Samfund — thi endnu har ingen kunnet anvise nogen Vej til at afskaffe Arbejdsløsheden uden samtidigt at afskaffe det bestaa- ende Besiddelsesforhold. Men først belyst ved statistisk Materiale træder dette Spørgsmaal frem i al sin frygte- lige Vælde — i Aarene 1901—04 har der gennemsnitlig hver eneste Dag Aaret igennem gaaet 12,000 organise- rede danske Arbejdere ledige, noget færre om Somme- ren, noget flere om Vinteren. Et Tal som dette viser Dybden og Omfanget af den Elendighed, som stadig findes indenfor Samfundet. Det samme gør Statistiken over Dødeligheden i de forskellige Klasser, over Bolig- forholdene og Huslejen, over Selvmordene, over For- brugsforholdene indenfor Proletariatet, over Fattigvæ- senet osv. Alle disse Forhold, som det enkelte Menne- ske kun kan overskue indenfor en snæver Kreds, træder her frem i deres masseagtige, for hele Samfundet gæl- dende Skikkelse. Igennem Statistikens Tal faar man imidlertid ikke blot et Billede af den absolute Elendighedstilstand i alle dens grelle Former, men ogsaa af den relative — af Misforholdet mellem det, som er, og det, som kunde være. Det er en Frase, man ofte hører, at Socialismen er en Umulighed, om ikke af anden Grund, saa fordi der ikke er Rigdomme nok i Samfundet: den Lighed, et socialistisk Samfund vilde skabe, vilde blive en Lig- hed i Armod, ikke i gode Kaar, men denne Opfattelse beror paa den Forudsætning, at Arbejdsmanden vilde blive uforandret, som den er nuomstunder, at den lidet produktive Smaadrift vilde blive bestaaende i sit fulde