Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tiden nærmest efter 1848 har han givet en Række glim-
rende og meget lærerige Eksempler; og allerede i et af
sine ældste Skrifter, »det kommunistiske Manifest« fra
1848, har han i de store Træk udkastet en Karakteristik
af de forskellige Klassers Stilling, og endnu saa sent som
i 1875 henviser han til den overfor Gothaprogranunets
»reaktionære Masse«.
Han skildrer her, hvordan Bourgeoisiet er, ikke blot
reaktionært, men i Virkeligheden revolutionært overfor
Junkerdømmet og den Middelstand, der soger at dreje
Udviklingens Hjul tilbage; hvordan der indenfor Bourge-
oisiet selv opstaar Spaltninger, efterhaanden som visse
Grupper af Kapitalisterne bliver konservative, medens
andre stræber videre frem i Retning af Samfundets Om-
dannelse; hvordan Smaaborgerskabet svinger imellem
reaktionære og revolutionære Tendenser; hvordan Prole-
tariatet er den eneste virkelig revolutionære Klasse i
Forhold til Bourgeoisiet; men hvordan det klasse be-
vidste Proletariat i alle Lande bør stolte de radikaleste
Elementer indenfor Bourgeoisiet, drive dem frem til at
opfylde deres historiske Mission — for selv i det lange
Løb at drage Konsekvenserne deraf.
»Den reaktionære Masse« var da for 36 Aar siden
og er endnu en indholdsløs Frase og intet andet. Men
dermed er det ikke sagt, at den ikke i Fremtiden kan
forvandle sig til en Realitet. Efterhaanden som Social-
demokratiet arbejder sig frem imod Magten i Samfun-
det, vokser Frygten for Socialismen indenfor alle Grup-
per af de besiddende Klasser. Og den fælles Frygt nær-
mer dem til hverandre, bringer dem til at glemme de
indbyrdes Modsætninger. Man har allerede set Lejlig-
heder, hvor ganske vist ikke alle, men næsten alle de