Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

270 Fremtiden skal mættes — men ikke kan mættes, da Samfundet ikke har Næringsmidler nok til dem. Malthus afledede altsaa den Nødstilstand, han saa omkring sig, af de evige Naturlove og betragtede den følgelig som noget, der vilde bestaa til Dagenes Ende. Marx der- imod paaviser, at den er et historisk Fænomen, der er opstaaet under bestemte historiske Forudsætninger og vil forsvinde, naar disse Forudsætninger brister. Og han paaviser yderligere, hvorledes selve den kapitalisti- ske Udvikling, som frembringer Elendighedstendensen i Samfundet, tillige frembringer den Tendens, som modvirker den, begrænser dens Rækkevidde og sluttelig helt vil overvinde den, idet den gør Ende paa selve den kapitalistiske Produktionsmaade, hvori den udspringer. Den Tilstand, Arbejderklassen faktisk lever i, afhæn- ger af det indbyrdes Forhold mellem disse to Kræfters forskellige Styrkegrad og ændres, efterhaanden som dette Porhold skifter. Der er Perioder, især hvor Kapital- ismen endnu er ung i et Samfund og del nyskabte Pro- letariat endnu ikke har faaet Tid til ret at blive sig sin sociale Stilling bevidst og samle sig og organisere sig til Modstand, da det er den nedtrykkende Tendens, som er stærkest, og da den arbejdende Befolkning lever paa den absolute Sultegrænse eller endog derunder. Den engelske Arbejderklasses Kaar i forste Halvdel af det 19. Aarhundrede er et af de store historiske Eksempler paa et saadant Helvede paa Jorden; og overalt træffer man Sidestykker. Det var med fuld Ret, at man ogsaa herhjemme for 40 Aar siden kunde synge, at »Jorden saa aldrig saa usselt et Kuld som det, der paa den nu har Hjem«. Men hvad der var rigtigt dengang, er ikke