Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

3. B a ro in etrct biser Luflcno Vægt. Tænker man sig et i den cne Ende lukket Glasror at bære gjort ganske lufttomt, og derpaa med sin aabne Ende at være stukket ned i cn Beholder, der er syldt med Kviksolo, saa indsee vi, at saanicget af dette maa stige op i Noret, at der er Ligevægt imellem Ktuksolvsoilcn her og det Lufttryk, som virker paa Beholderen og derfra driver Metallet op i Roret. Barometret bcstaacr af en saadan Beholder og et saa- dant Nor. Kviksolvcolonnen i Noret maa vcie ligcsaanieget som en paa Be- holderen trykkende Luftsoile af samme Gjenuenisult, men as hele Atnwsphcrrens Hvide. Barometcrhoidcn cr i Middeltal omtr. 30 Tommer engelsk, og viser os altsaa, at Lusten trykker med en Vægt af omtr. 15 T paa Kvaorattoin- men. Bliver Luften tungere, maa Barometret stige, bliver den lettere, maa det falde, og skeer ingen Forandring i Luftens Tæthed eller Vægt, maa Ba- rometret forblive roligt. 4. Barometrets Stand ligeoverfor de Indskrifter, som findes paa de hidtil brugelige Baromcterskaler, er ikke saamegct at agte paa, som om Ba- rometret stiger eller falder; thi om det staacr paa Forandring (29.5 eng.), og dcrpaa stiger til Smukt (30.), saa tilkendegives herved cn For- andring i Vind eller Veir (rigtignok ikke saa stor, som om det havde steget hoiere); staacr det over Smukt, og dcrpaa salder, saa vil det ogsaa bebude cn Forandring (rigtignok ikke saa stor, som om det havde staact lavere). Heller ikke er paa disse Skaler taget Hensyn hverken til Vindens Retning og Styrke eller til Holden over Havet, hvilken dog bil have en væsentlig Indflydelse paa dets Stand, da det vil falde omtrent '/z„ Tomme for hver 100 Fod, det bringes lodret i Veiret. Maa maa i det Hele, for at bcdonime Vcirets Tilstand, ikke saamegct tage Hensyn til Barometrets Stand som til dets Stigen eller Falden, og dette ikke alene i de nærmest soregaaende Timer, mcn ogsaa i de nærmest soregaaende Dage. Heller ikke maa man lade ud nf Betragtning Virkningerne af Forandring i Vindens Retning, dens Styrke og Luftens Fugtighedsgrad. 5. I vor Dccl af Verden, hennnod de hoicre Bredegrader, omfatter Barometrets Stigen og Falden omtr. 3 Tommer, nemlig mellem 30.9 og under 28. i sjeldnc Tilfælde. Den sædvanlige Bevægelse cr dog imellem 30.5 og omtrent 29. Nær Ekvator forandrer det sig kun faa Tiendedele, undtagen i Storme, da det undertiden kan falde lige til 27 Tommer. 6. Thermometret biser Luftens Varmegrad, mcn ikke dens Vægt. Der er ingen Luft indeni Instrumentet, og heller ingen kan faae Adgang til at virke paa det Kviksolb, hvormed Kuglen er fyldt. Men Temperaturen virker paa dette; Varmen udvider det, og Kulden sammentrækker det; den fine Soile i Roret stiger og salder med Temperatursorandringen, og angiver derved dennes Grad.