Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

247 ning blev forøget med en Tabel til Lettelse for Beregningen, kaldet: Logarith- mic-Di/fercnce (logarithmisk Forskjel), hvilken er funden ved fra Log. Cos Maa- nens apparante Höide at drage Log. Cos. Maanens rette Höide, og fra det Over- blevne at tage 0,000120; denne Rest skal fradrages Logarithmen G (§. 265), for at erholde den Logarithme F, fordi den Sum E, der skal fradrages, altid er större end den Sum D, der tillægges, eftersom Maanens apparante Höide er mindre end dens rette Höide, og Forskjellen meget större end imellem Solens eller noget andet Himmellegemes apparante og rette Höide; fölgelig bliver Maa- nens apparante Höides Log. Cos. större end den rette Höides Log. Cos., og mere forskjellig fra denne end Log. Cosinuserne af noget andet Himmellegemes apparante og rette Höide. Senere har man istedetfor denne logarithmiske Forskjel benyttet dens arith- metiske Complement, hvilken altsaa bliver at tillægge, og fra Karakteristen af Log. F bortkastes da 10. Har man benyttet Distancer mellem Solen og Maanen, maa endnu foretages en Rettelse for Solens Höide - Parallax, som ligeledes findes anfört i Tabellen over denne logarithmiske Forskjel (Tab. 23). Ligeledes findes en Rettelse svarende til Stjernehöiden, fordi formeldte For- skjel ikke netop er 0,000120. For Planeterne Jupiter og Saturnus tages Rettelsen, som for Stjernerne, da deres Parallax er saa liden, at den ikke kommer i Betragtning; men for Venus og Mars bör anvendes en Rettelse paa Logarithmen, lignende den, som anven- des for Solen; men da disse Himmellegemers Parallax er underkastet betydelig större Forandringer end Solens, kan man ikke angive nogen bestemt Rettelse for de forskjellige Höider, og man maa desaarsag söge den Logarithme, som skal tillægges ved Beregningen; dette vilde ikke være nogen Lettelse i Arbeidet, og man gjör derfor bedst i at anvende den i §. 265 anførte Maade, naar Di- stancen maales fra disse Planeter. Da alle Rettelser iagttages ved denne Fremgangsmaade, sees, at den maa være, om ikke ligesaa nöiagtig som den foregaaende, dog fuldkommen tilstræk- kelig til Længdens Bestemmelse paa Soen; dens Anvendelse vises her ved det §. 265 anførte Exempel, hvori Maanens apparante Höide — 59° 43'6", Solens apparante Höide — 16° 53'II", apparante Distance = 105° 5'20", og Maanens horizontale Parallax = 56'45".