Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

363 I denne Deel af Havet hersker ofte Havblik, og den foruroliges stnndom af pludselige og heftige Vindbyger, bekjendte under Navn af Tornadoes, hvilke blæse fra alle Directioner. I Guineabugten selv findes en periodisk Vind, kaldet Harmattan, som blæser fra N. O., og kommer fra det Indre af Afrika; den hersker i December, Ja- nuar og Februar; den kommer meget ubestemt, til enhver Tid paa Dageo, uden Hensyn paa Maanens Stilling eller Strömtiden, og vedbliver undertiden blot en Dag eller to, men stundom 5 til 6 Dage, og den har varet i 15 til 16 Dage. I denne Aarstid kommer den almindeligviis 3 eller 4 Gange, og blæser ikke fuldt saa kraftigt som Söbrisen. Det er ligeledes bemærket, at imellem den 4 og 10° Nordbrede, og imellem Længde-Cirklen for det grönne Forbjerg (Cap Verd) og den ostligste af det grönne Forbjergs Oer, gives en Strækning, som synes fordømt til evige Hav- blik, ledsagede af frygtelige Tordenveir og saa hyppige Regnstyrtninger, at denne Deel af Havet er bleven kaldet Regnhullet. Dette synes at have sin Grund i det allerede Anførte; thi da denne Strækning er beliggende midt imellem de vestlige Vinde, som blæse mod Landet, og de östlige Passatvinde, som blæse længere til Vester, er Luftströmmen utilböielig til at drage sig til nogen af disse; den bliver altsaa paa sin Plads, og der fremstaaer Havblik. Endvidere, da Vægten af den derværende Atmosphære formindskes ved de bestandig fra den udströmmende, hverandre modsatte Vinde, er den ikke kraftig nok til at bære de i Overflodighed af Varmen udviklede Dampe, som da nedstyrte i mæg- tige Stromme. Naar man vedbörligen undersöger alle disse Omstændigheder, erfares Aar- sagen til de lange Omveie, som Skibe ofte tilbagelægge for at komme over At- lanterhavet fra een Havn til en anden, og til de Vanskeligheder, de mode ved at seile Syd hen, isærdeleshed i Juli og August Maaned, naar Sydost-Passaten sædvanligviis naaer til 7 å 8° Norden for Æquator, og ikke sjelden forandrer sig indtil Syden eller endog 1 til 2 Streger vestligere; thi enhver Miil, Skibet skal tilbagelægge mod Reisens Maal, maa da vindes ved Krydsning ligemod V indöiet. Thi naar paa den ene Side et Skib styrer V. S. V. og faaer en mere östlig Passat, staaer det Fare for at komme for tidlig paa Kysten af Brasilien og mellem dens Grunde^ og naar det styrer O. S. O. kommer det under Guinea- kysten, og kan ikke komme ud herfra uden ved at lobe ned paa Höiden af Öen St. Thomas. Af denne Grund er det at Ostindiefarere, baade paa Ud- og Hjemreisen, passere Æquator, i Atlanterhavet, mellem 30 og 35° Længde Vest for Kjöben- havn; ved at holde en dertil passende Cours, komme de aldrig til Amerikas Kyster, hvad enten de gaae til eller fra det gode Haabs Forbjerg, og de und- gaae tillige de afrikanske Havblik. Man seer tillige heraf den eneste mulige Cours, som Skibe kunne vælge