Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
384 Rebe-Mærsseil. Fordele, som til Bjergning. Losse Buglirnen, brase op i Luv-Bras, til Seilet er levende, lade lobe og hale ned; kan man ei faae det levende, bærer man sig ad, som ved Bjergningen. Braser og Fald hales stive; er det sidste Reeb eller gamle Seil, gives Seilet op. Stundom gives op for andet Reeb, naar det er gamle Seil. Rebe op i Reebtallierne, först til Luvart, siden i Læ. Læseilsspirene opfanges, Folkene ud, hale Seilet ud til Luvart i Reebseisingerne, gjöre Luv-Stikbout fast, hale ud i Læ, og Læ-Slik- bout fast, losse og overhale Reebtallierne, lade Seilet falde, brække Trompet i Liget ved Stikbouten, duge op i smaa Duge, den sidste noget større, for at skjule de andre; knobe Seisingerne, men træde ned i Bramskjöde, for ei at knobe det ind med. Folkene ind, Læseilsspirene nedfanges. Fordele. Heise, og stille Seilet i Braser og Bugliner. ]su Reeb skal ligge paa | af Afstanden fra Midten til Underkanten af Raaen; 2de‘ Reeb paa j af Afstanden mellem Midten og Underkanten; 3die Reeb lige under Raaen, saaledes vil det ene skjule det andet; man rnaa passe, at intet Seil sees mellem Reebbolten og Raaen, samt at alle Seisingerne kastes for om Raaen. Ved forste og andet Reeb skal agterste Knob være for, ved sidste for- reste Knob. Ved sidste Reeb kunne Skjöderne sjelden komme heelt for, fordi Seilet da ikke kan skjærpes nok. Rumpt eller plat. Man maa enten hale Gaardingerne stive, naar Raaen er nede, for at Seilet ei skal blæse op over Raaen og kaste Folkene ned, eller give Seilet op, dreie til Vinden og tage Rebet ind, falde af til Cours og tilsætte. Rebe Undersell. Toplænterne stive, bjerge Seilet, Stjerteblokke sættøs paa Raaen, hvorigjennem Reebtallierne skjæres, hvortil bruges for, Underlæseils- Yderfald, og agter, Mærselæseils-Yderskjöde, begge skjæres igjennem en Blok paa Toppen af Masten. Rebe op. Læseilsspirene op. Folkene tage Reeb- seisingerne og Stikbouter op med sig, da de förste sjelden ere i Seilet, de have kun een Knob og stikkes agter fra i Seilet; skulle de tages ud igjen, stikkes de forfra, thi den forreste Knob skal være for. Rebet tages ind, som ved Mærsseilet, lægges midt under, og Seilet tilsættes igjen. Raaen bliver oppe. Reeb ud af Undersell. Toplænterne stive. Bjerge Seilet. Hale Reebtal- lierne stive, Rebet stikkes ud, som ved Mærsseil er forklaret. Seisingerne tages ud, dersom man ei har den anden Knob for. Stikke Reebtallierne af og tilsætte. Rebe-Mesanen. Bjerge Seilet, Borgen los. Fordele. Fire Gaffelen ned. Skjödet hugges i Reeb-Coursen, Halstallien flyttes ligeledes. Rebet tages ind, almindeligt ved at rulle Seilet op, og tage Line-Bændsler eller Lisding omkring og et Bændsel ved Skjödet, som Stikbout. Gaffelen heises, og Seilet tilsættes, som i haardt Veir.