Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
Rebe-Mærsseil. Fordele, som til Bjergning. Losse Buglirnen, brase op i
Luv-Bras, til Seilet er levende, lade lobe og hale ned; kan man ei faae det
levende, bærer man sig ad, som ved Bjergningen. Braser og Fald hales
stive; er det sidste Reeb eller gamle Seil, gives Seilet op. Stundom gives
op for andet Reeb, naar det er gamle Seil. Rebe op i Reebtallierne, först
til Luvart, siden i Læ. Læseilsspirene opfanges, Folkene ud, hale Seilet ud
til Luvart i Reebseisingerne, gjöre Luv-Stikbout fast, hale ud i Læ, og Læ-Slik-
bout fast, losse og overhale Reebtallierne, lade Seilet falde, brække Trompet i
Liget ved Stikbouten, duge op i smaa Duge, den sidste noget større, for at
skjule de andre; knobe Seisingerne, men træde ned i Bramskjöde, for ei at
knobe det ind med. Folkene ind, Læseilsspirene nedfanges. Fordele. Heise,
og stille Seilet i Braser og Bugliner.
]su Reeb skal ligge paa | af Afstanden fra Midten til Underkanten af Raaen;
2de‘ Reeb paa j af Afstanden mellem Midten og Underkanten; 3die Reeb lige
under Raaen, saaledes vil det ene skjule det andet; man rnaa passe, at intet
Seil sees mellem Reebbolten og Raaen, samt at alle Seisingerne kastes for om
Raaen. Ved forste og andet Reeb skal agterste Knob være for, ved sidste for-
reste Knob. Ved sidste Reeb kunne Skjöderne sjelden komme heelt for, fordi
Seilet da ikke kan skjærpes nok.
Rumpt eller plat. Man maa enten hale Gaardingerne stive, naar Raaen
er nede, for at Seilet ei skal blæse op over Raaen og kaste Folkene ned,
eller give Seilet op, dreie til Vinden og tage Rebet ind, falde af til Cours
og tilsætte.
Rebe Undersell. Toplænterne stive, bjerge Seilet, Stjerteblokke sættøs paa
Raaen, hvorigjennem Reebtallierne skjæres, hvortil bruges for, Underlæseils-
Yderfald, og agter, Mærselæseils-Yderskjöde, begge skjæres igjennem en Blok
paa Toppen af Masten. Rebe op. Læseilsspirene op. Folkene tage Reeb-
seisingerne og Stikbouter op med sig, da de förste sjelden ere i Seilet, de
have kun een Knob og stikkes agter fra i Seilet; skulle de tages ud igjen,
stikkes de forfra, thi den forreste Knob skal være for. Rebet tages ind, som
ved Mærsseilet, lægges midt under, og Seilet tilsættes igjen. Raaen bliver oppe.
Reeb ud af Undersell. Toplænterne stive. Bjerge Seilet. Hale Reebtal-
lierne stive, Rebet stikkes ud, som ved Mærsseil er forklaret. Seisingerne
tages ud, dersom man ei har den anden Knob for. Stikke Reebtallierne af
og tilsætte.
Rebe-Mesanen. Bjerge Seilet, Borgen los. Fordele. Fire Gaffelen ned.
Skjödet hugges i Reeb-Coursen, Halstallien flyttes ligeledes. Rebet tages ind,
almindeligt ved at rulle Seilet op, og tage Line-Bændsler eller Lisding omkring
og et Bændsel ved Skjödet, som Stikbout. Gaffelen heises, og Seilet tilsættes,
som i haardt Veir.