Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
til den seilede Distance, saa findes i den forste Rubrik, og lige ud for denne
Störreise 49 Qvartmile, som er Forandrede-Længde.
Ved at folge den almindeligst brugte Regel, sees let, at man faaer samme
Resultat.
Naar Breden ikke, saaledes som i foranstaaende Exempel, lader sig reducere
til Streger, söges den paa nærmeste Grad i Tab. 2.
Anmærkning. De her anförte Courser ere antagne at være retvisende
(§. 48).
81. Har man seilet en enkelt Cours mellem Nord og Ost eller Vest, Syd
og Ost eller Vest, eller i en saakaldet Mellemcours, vil baade Brede og Længde
forandres. En saadan Cours og Distance udsættes i Kaartet saaledes, som i
64 er anfört; de andre Oplösningsmaader forstaaes bedst af efterfølgende.
JExempel. Fra 52° 37' Nordbrede, 10° 5' Længde Vest for Kjöbenhavn,
seiles N. O. O. 45 Qvartmile; Misviisningen er 16° Nordvestrings; hvad er
paakomne Brede og Længde ?
Ved Construction paa Papiir. Lad N S (Fig. 95) forestille den misvisende,
eller Compassets Nord- og Sydlinie, V. O. Vest- og Ostlinien, Z NAB Cours-
Vinklen — 4| Streg, Z NAR Misviisningen — 16° og altsaa Rr retvisende
Nord- og Sydlinie, saa vil Z RAB blive liig retvisende Cours. Naar AB
gjöres liig den seilede Distance = 45 Qvartmiil, tagen paa en ligedeelt Skale,
og B C drages perpendiculair paa A R, saa er A C liig forandrede Brede, og B G
liig Afvigningen (§. 43).
AC opmaalt paa den samme Skale, hvorpaa man tog Distancen AB,
giver nærmest for Forandrede-Brede 37 Qvartmile.
= 0° 37'
AfTarende Nordbrede 52° 37.
Paakomne Nordbrede 53° 14'
Sum af Brederne 2) 105° 51'
Middelbreden . . . 52° 55|'
(Naar halve forandrede Brede adderes til mindste Brede, findes ogsaa Middel-
breden).
Drag en vilkaarlig Linie A G og udsæt paa denne, fra A til F, Cosinus af
Middelbreden (deter Sinus af37° 5'), tagen paa en-Sinus-Skale, og fra A til G
Sinus af 90°, tagen paa samme Skale; drag FC og GE parallel dermed, saa er
Trianglen AF C ligedannet med Trianglen AGE,'og derfor er AC : AE =
A F : AG = Cosinus-Middelbreden : Sin. 90°, og A E vil altsaa nærligen være
liig med Afstanden mellem Parallelerne i det voxende Kaart — omtrentlige for-
andrede voxende Brede.
Drages videre ED parallel med CB, saa er Trianglen ACB ligedannet
med Trianglen A E D og E D : C B = A E : A C •■= Sinus 90° : Cosinus-Mid-
delbreden ; naar derfor C B, som ovenanført, er liig med Afvigningen, er E D