Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
74 Denne Fremgangsmaade giver et paalideligere Resultat end Anvendelsen af Middelbreden, især paa höie Breder, og naar Distancen er stor. 53. Ved Tabel 1 og 2 oplöses Problemet som folger: Man söger retvisende Cours, som i foranslaaende , denne findes — 34° 37' fra N. ad O. I Ta- bellen söges blandt Coursvinklerne 35°, som den, der er Coursen nærmest i Störreise, og paa denne Side med Distancen 45 Qvm,, tagen i den forreste af de 3de til et Sæt hörende Piller, findes 36. 9 i mellemste Pille for den foran- drede Brede (efterdi Coursen er mindre end 45°), og 25. 8 i den tredie Pille for Afvigningen. Ved Hjelp af Forandrede Brede og Aflarne Brede söges Paa- komne Brede og Middelbreden, saaledes som forhen er anfört, og derved findes Forandrede Længde, Ved at skaffe sig den skjönse Side i en retvinklet Triangel, hvis ene skarpe Vinkel er liig Middelbreden, og denne Vinkels hosliggende Ret- hukside liig Afvigningen; dette skeer saaledes, som i 79 er anfört, med den eneste Forskjel, at man söger blandt Vinklerne den, som nærmest svarer til Middelbreden, istedenfor at man i ovenanførte §. sögte den Vinkel, som nær- mest svarede til Breden (§. 44). Naar Middelbreden er mindre end 45°, söges Afvigningen i den mellemste Rubrik, fordi den bliver den største Rethukside i Triangelen; i det anförte Exempel derimod, hvor Middelbreden er nærmest 53°, söges Afvigningen i den sidste Pille, hvor 25. 9 nærmest svarer til den, og ligeud for denne Störreise findes i forste Pille 43, som er Forandrede Længde. 84. Dersom man ønsker Forandrede Længde nöiagtigere, end Fremgangs- maaden ved Hjelp afMiddelbreden kan give, saa maa man skaffe sig den foran- drede voxende Brede, ved Hjelp af den Voxende Brede for Aflarne og Paakomne Brede (§. 58 og 82), Man söge da blandt Vinklerne den, som svarer til Cour- sen, og tage paa denne Side Forandrede voxende Brede i den mellemste Pille, om Coursen er mindre end 4 Streger (45°), saa findes lige for denne Foran- drede Længde i den sidste af Rethuksidernes Piller. Er Coursen större end 4 Streger (45°), söges Forandrede voxende Brede i den Pille, som indeholder den mindste Rethukside (den sidste Pille), og Forandrede Længde findes i den mel- lemste Pille. Dette vil være tydeligt, naar man seer hen til Figuren 95, hvor i Trianglen A ED, A E er Forandrede voxende Brede, og E D er Forandrede- Længde. 85. Den nöiagtigste, men tillige den længste Maade (hvorfor den aldrig bruges), er en ligefrem Oplosning ved Trigonometrie. Man söger först den retvisende Cours, hvilken som foranfört bliver 34° 37' fra N. ad O., og har da i Triangelen ABC (Fig. 95) Z B A C — 34° 37', Z C = 90° og A B = Distancen — 45 Qvm.; herved findes A C ved folgende Proportion: