Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
216 Strømninger i Østersøen. indledes det store Sørgespil, ved. hvilket Retning, Varighed, Ud- strækning og Vindstyrke traf sammen paa den, efter menneskelige Begreber, mest ugunstige Maade. Nu blæser Nordøst og Østnordøst paa alle Stationer, Pillau undtagen, og Vandet stiger et Par Fod i Østersøens vestlige Del. Strømmen, som den foregaaende Dag ved Kjøbenliavn endnu var sydgaaende, er allerede slaaet om og fører nu de følgende Dage Østersøens Vande ud gjennem Sundet. Den 12te November stiger Vinden, den betegnes allerede overalt som „stormende" eller „Storm“, dens Retning er paa Riigen og øst for samme Østnordøst, men Nordøst vest for samme, Stormen driver altsaa Bølgerne fra den russiske Kyst og lige til Trave- miinde, hele 400 Mil, og ved Dagens Hældning er Vandet ved denne lille Stad allerede steget 6 Fod, langs Holstens og Slesvigs Kyst mellem 4—5 Fod over dagligt Vande. Den 13de November voxer Stormen uden at ændre sin Retning lidt efter lidt til en Orkan over den vestlige Østersø, den naar sit Maximum — saa vidt sligt da lader sig paavise ved Iagttagelser — i Kiel omtrent Kl. 10 og i Cuxhaven (ved Elbmundingen) Kl. 12, og Vandet er nu ved Hol- stens Kyst steget mere end 9 Fod, ja endog lO1/^ Fod over daglig Vande. Hermed var Katastrofen indledet, og Enden paa Sørge- spillet nær*). Bælterne og Sundet vare dels for smalle til, at alle de opstemmede Vandmasser, som joges ned fra de bottniske, finske og rigaiske Bugter, kunde slippe bort igjennem dem, og dels virkede den rasende Storm lige imod Strømmen og hindrede derved Afløbet til Kattegat. Ødelæggelsen gik altsaa ud over cle mecklen- burgske og holstenske Kyster, men hjemsøgte især de lave danske Øer, navnlig Laaland og Falster. Langs Sydsiden af disse Øer findes store Fed dannelser. Paa Falster er saaledes Indvandet Bøtønor skilt fra Østersøen ved en smal Strækning, som ender med Gjedserodde. Paa Laaland be- gynder Fedstrækningen i Øst med Øen Hyllekrog og fortsættes derpaa i nordvestlig Retning lige til Albuen, den lange Tunge, som afgrænser Nakskov- eller Albuefjord. Landstrækningerne inden for *) Ved Lubeck har man en Række Vandstandsmærker, der rimeligvis kunne betragtes som normale for den tilstødende Del af Østersøen. Fra 1625 have kun sex Stormfloder haft mere end 6 Fods Højde, tre af dem naaede 8 Fod, kun en eneste steg til 9 Fod, og først denne Stormflod af 1872 naaede den hidtil uanede Højde af 103/4 Fod.