Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Strømninger i Østersøen.
indledes det store Sørgespil, ved. hvilket Retning, Varighed, Ud-
strækning og Vindstyrke traf sammen paa den, efter menneskelige
Begreber, mest ugunstige Maade. Nu blæser Nordøst og Østnordøst
paa alle Stationer, Pillau undtagen, og Vandet stiger et Par Fod i
Østersøens vestlige Del. Strømmen, som den foregaaende Dag
ved Kjøbenliavn endnu var sydgaaende, er allerede slaaet om og
fører nu de følgende Dage Østersøens Vande ud gjennem Sundet.
Den 12te November stiger Vinden, den betegnes allerede overalt
som „stormende" eller „Storm“, dens Retning er paa Riigen og øst
for samme Østnordøst, men Nordøst vest for samme, Stormen
driver altsaa Bølgerne fra den russiske Kyst og lige til Trave-
miinde, hele 400 Mil, og ved Dagens Hældning er Vandet ved
denne lille Stad allerede steget 6 Fod, langs Holstens og Slesvigs
Kyst mellem 4—5 Fod over dagligt Vande. Den 13de November
voxer Stormen uden at ændre sin Retning lidt efter lidt til en Orkan
over den vestlige Østersø, den naar sit Maximum — saa vidt sligt
da lader sig paavise ved Iagttagelser — i Kiel omtrent Kl. 10 og
i Cuxhaven (ved Elbmundingen) Kl. 12, og Vandet er nu ved Hol-
stens Kyst steget mere end 9 Fod, ja endog lO1/^ Fod over daglig
Vande. Hermed var Katastrofen indledet, og Enden paa Sørge-
spillet nær*). Bælterne og Sundet vare dels for smalle til, at alle
de opstemmede Vandmasser, som joges ned fra de bottniske, finske
og rigaiske Bugter, kunde slippe bort igjennem dem, og dels
virkede den rasende Storm lige imod Strømmen og hindrede derved
Afløbet til Kattegat. Ødelæggelsen gik altsaa ud over cle mecklen-
burgske og holstenske Kyster, men hjemsøgte især de lave danske
Øer, navnlig Laaland og Falster.
Langs Sydsiden af disse Øer findes store Fed dannelser. Paa
Falster er saaledes Indvandet Bøtønor skilt fra Østersøen ved en
smal Strækning, som ender med Gjedserodde. Paa Laaland be-
gynder Fedstrækningen i Øst med Øen Hyllekrog og fortsættes
derpaa i nordvestlig Retning lige til Albuen, den lange Tunge, som
afgrænser Nakskov- eller Albuefjord. Landstrækningerne inden for
*) Ved Lubeck har man en Række Vandstandsmærker, der rimeligvis kunne
betragtes som normale for den tilstødende Del af Østersøen. Fra 1625
have kun sex Stormfloder haft mere end 6 Fods Højde, tre af dem naaede
8 Fod, kun en eneste steg til 9 Fod, og først denne Stormflod af 1872
naaede den hidtil uanede Højde af 103/4 Fod.