Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

220 Hvirvler og Malstrømme. Mening, at uudgrundelige Dybder fremkaldte Malstrømmene. Denne Forestilling er fuldstændig forkert, thi Hvirvlerne opstaa ikke ved bratte Skraaninger i Havbunden, men ved modsatte Strøm- ninger; man har dernæst baade i Oldtiden og i Middelalderen meget overdrevet dens Fare for Sømændene. De mest berømte Malstrømme ere Scylla og Charybdis, som gjøre Messinastrædet usikkert. Fra Højderne ved Strandbredden har man en fri Udsigt over det smalle Sund, kan bekvemt overskue disse Oldtidens „hylende Uhyrer“ og se, hvorledes de snart optræde hist, snart her og danne mørke Ringe, hvorom Bølgerne concentrere sig. Hvis det ikke var en historisk Kjendsgjerning, at Octavians halve Flaade er gaaet til Grunde ved disse Hvirvler, vilde man næppe holde det for muligt, at disse ubetydelige Malstrømme kunde blive farlige for Skibe. For Tiden er Messinastrædet stadig befaret af Skibe-, som kun lidet ænse disse Hvirvler, et Bevis paa, hvor højt vor Skibsbygningskunst og Skibsførelse overgaar Oldtidens. Om Sommeren i godt Vejr gaa bedre Sejlskibe undertiden midt gjennem Charybdis, og Fiskerbaadene gaa i Nærheden af Scylla paa Harpunfangst efter Thunfisk. Scylla er en høj Klippe ved Calabriens Kyst; den hæver sig brat op af Havet og har ved sin Fod en Mængde, dybt udvaskede Huler. Ved denne Klippe træffe Middelhavets tvende Hovedstrøm- ninger og Tidevandet sammen med stor Styrke og danne rivende Hvirvler, hvis høje Bølger styrte ind i hine Huler, her brydes til Skum og vække en i Klippehvælvingen brusende Brænding, der ikke er ulig Hundegøen, hvilket igjen har fremkaldt Oldtidens Fabler. I stille Vejr driver den fra Syd indsættende Flod og den lige løbende Vind Skibene afsted med rivende .Fart; men med lidt Forsigtighed og Dygtighed kommer man uden Fare forbi Scylla. Det Samme gjælder om den fra Nord indsættende Ebbe og den ledsagende Nordenvind. Ere Vindene nogenlunde stærke, er ogsaa Strømningen saa stærk, at intet Ankertov holder Stand derimod, og Loddet driver svømmende omkring paa Overfladen. Kæmpe imidlertid Strøm og Vind mod hinanden, griber Modstrømmen det Skib, som for gunstig Vind sejler ind i Strædet, og slynger det mod Scylla eller paa de nærliggende Sandbanker. Hertil kommer endnu tvende Havstrømninger, af hvilke den ene kommer ned langs Calabriens Kyst, den anden fra Nordkysten af Sicilien. Disse