Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Mosken Malstrøm. 223 danner Farvandet mellem Fastlandet og Euböa den saakaldte Talantibugt, som næsten kan sammenstilles med en Indsø. Forel har vistnok nu fundet Løsningen paa denne gaadefulde Frem- toning, der efter Sagnet skal have givet Anledning til Aristoteles’s Død, idet den berømte græske Naturforsker styrtede sig i Euripos med de Ord: „Kan jeg ikke forstaa dig, saa forstaa du nu mig!“ Forel forklarer nemlig Fremtoningen som aldeles svarende til Genfersøens „Seiches“ (se oven for S. 64); den fremgaar ved gyngende Bevægelser i Talantibugten, der næsten kan betragtes som en Indsø; men disse „Seiches“ kunne kun ret gjøre sig gjældende ved Nipfloden; hvorimod det ægæiske Havs stærkere Springflod dækker deres Optræden. I vore nordlige Have er fra Middelalderens Tider navnlig Mosken-Malstrømmen højst berygtet; i Aarhundreder gjaldt den for Sømændenes Rædsel, og Rygtet overdrev dens Størrelse til det Uhyre. Gjennemsnittet af dens yderste Hvirvel skulde være 3—4 Mil, og efter Fortællingen var ethvert Skib, som grebes af den yderste Bølgekreds, redningsløst fortabt; thi alt medens Hvirv- lerne bleve mindre og mindre, øgedes deres Kraft med kæmpemæssig Fart, snart naaede det dødsdømte Skib Centrum og slugtes i Mal- strørnmens uudgrundelige Tragt. Jonas Ramus fortæller, at selv den kæmpemæssige Hval undertiden gribes af Strømmen og op- slider sin hele Kraft i en forgjæves Kamp for at undgaa den for- færdelige Hvirvel. Dog ogsaa her have nyere Beretninger i høj Grad mindsket de Rædsler, hvormed Middelalderens Fantasi omgav Malstrømmen. Fra Nordishavet skærer Vestfjorden sig langs med Nord- land, saaledes at Fjordens ene Side dannes af en Række Øer, Lofoten, af hvilke et Par af de yderste ere Værø og Moskenesø. Den nordgaaende Flodbølge presser en stor Vandmasse op i Vest- fjorden, men de snævre Sunde mellem Lofotens Øer give ikke til- strækkeligt Afløb, saaledes at Vandet stuves op i Fjorden. Af dette opstuvede Vand løber en stærk Strøm atter tilbage mod Syd til det Sted, hvor Vandet har naaet sin ringeste Stand, nemlig til Kanalen mellem Værø og Moskenesø i Omegnen af Klippen Mosken. Her træffer den tilbagegaaende Strøm sammen med den nordgaaende Flodbølge, og inden for det snævre Rum, som kun