Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Laacher-Sø. 237 højstammet Skov. Søen har intet synligt Tilløb og i tidligere Tid heller intet Afløb, før Klosterets Abbed i det 12te Aarhundrede lod grave et saadant for at hæmme Vandspejlets Stigen, der ofte blev farlig for selve Klosteret, og dette Afløb driver nu en Mølle. Vi have saaled.es her en Sø, der ikke har noget Tilløb, men kun et Afløb; selv under den stærkeste Regn løber intet Vand i Søen, da Træernes Løv og den løse Skovbund opfanger og tilbageholder Regnen. De Skrænter, som vende mod Søen, udgjøre, Søens Bred indbefattet, næppe det dobbelte af Søens Overflade og synes saa- ledes fuldstændig ude af Stand til at kunne forsyne Søen blot med det Vand, der gaar med til at erstatte Tabet ved Fordampning fra Vandspejlet; men i Virkeligheden kommer slet intet Vand fra Skraaningerne ud i Søen, det fordamper allerede fra selve Landet. Vi vende os nu til Rhonens øvre Løb. Denne Flod bortfører efter Forels mangeaarige Iagttagelser en Vandmængde, der er dobbelt saa stor som Nedbøren i hele dens Vanclegn, helt bortset fra den Vandmasse, som jo dog maa unddrages Flodens Omraade ved Fordampning og paa anden Maade. Da nu imidlertid talrige Undersøgelser fra Evropas forskjelligste Egne have fastslaaet den Forudsætning, at alt Flodvand hidrører fra Nedbøren, have vi med Hensyn til Rhones øvre Løb ikkun den Udvej at maatte se os om efter et Tilskud, der under en anden Form kan tilføre Floden en Del af Nedbøren. Dette Tilskud have vi i de atmosfæriske Vand- dampes Fortætning mod de kolde Klippespidser og mod Alpernes Sne og Isbræer. Noget Tilsvarende lægge vi stadig Mærke til, naar vi bringe et koldt Glas ind i varm, fugtig Luft; Vanddampene afsætte sig strax paa Glassets Sider, Glasset slaa'r sig. Man har anstillet Forsøg i denne Retning. Et Kar paa 7 Tommers Vidde blev fyldt med en Blanding af Sne og Salt og derpaa en Time sat ud i fri Luft, som ingenlunde var mættet med Vanddampe; efter Timens Forløb var Karrets og Blandingens Vægt voxet med en Kvint, som altsaa hid- rørte fra Fortætningen paa Karrets kolde Vægge. Der kan altsaa ikke herske nogen Tvivl om, at Vanddampene virkelig fortættes paa denne Maade, og dette er af største Betydning; thi herved fjærnes de -enkelte Vanskeligheder, som kunde stille sig mod Rigtigheden af vor Opfattelse om Kildernes Fremkomst.