Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kildernes Temperatur.
Kilder, som have en højere Temperatur end deres Omgivelsers
Middelvarme, kaldes varme, de, som have en lavere Temperatur,
kaldes kolde. De varme Kilder komme op af Dybet, de kolde
ned fra Højderne; dette er en almengyldig Regel, som kun opviser
faa Undtagelser.
Vi have her navnlig at dvæle lidt ved de varme Kilder eller
Thermer, da disse spille en vigtig Rolle i vor Klodes Organisme.
Overgangen' fra kolde Kilder til Thermerne er naturligvis ganske
jævn; fra Kilder, hvis Temperatur kun staar en Brøkdel af en
Grad over Frysepunktet, og til Aguas Calientes de las Trincheras
i Sydamerika, der danne en Strøm af næsten kogende Vand, fore-
komme alle Mellemtemperaturer. Det er dog fuldkommen over-
flødigt at klassificere disse Kilder yderligere efter deres Varme og
foruden kolde og varme ogsaa at ville skjelne mellem kølige og
lunkne Kilder, saa meget mere som Betegnelsen kold eller varm
Kilde kun er ganske relativ. En kold Kilde i Dalen maatte, med
samme Varme, men paa Toppen af et nærliggende Bjærg, betragtes
som en Therme, ja mange Kilder, man plejer at betegne som kolde,
ere i Virkeligheden svage Thermer, fordi deres Temperatur over-
stiger deres Omgivelsers Mellemvarme en ringe Kjende.
Denne Forekomst af Thermer i alle Jordens Egne, under
Æqvator saa godt som i Nærheden af Polaregnene, i Lavsletterne
som i Højbjærgenes Omgivelser, er en Kjendsgjerning af højeste
Betydning i geologisk Henseende; thi da selv det ringeste Varme-
overskud i en Kilde ikke kan hidrøre fra Luftkredsen eller fra
Temperaturen i det øverste Jordlag, men maa have en anden
Aarsag, finde vi, at denne anden Aarsag er tilstede overalt paa
Jorden, og at den følgelig maa.være en almengjælclende. Dette er
da i Virkeligheden ogsaa Tilfældet, og hin Aarsag maa være den
overalt iagttagne Forøgelse af Temperaturen imod vor Jordklodes
Indre; det er denne almindelige Varmekilde, som Thermerne skylde
deres Oprindelse.
Saa vidt vore Erfaringer række, er den indre Jordvarme ufor-
anderlig, og i Overensstemmelse hermed udvise de varme Kilder
ogsaa gjennemgaaende en Uforanderlighed i deres Temperatur,
som i mange Tilfælde er højst mærkelig. Naturligvis kunne ogsaa,
som Tilfældet er, lokale Aarsager øge mange Kilders Varme;
men medens den indre Jordvarme uforandret opvarmer Vandet i