Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
 Kildernes Temperatur. Kilder, som have en højere Temperatur end deres Omgivelsers Middelvarme, kaldes varme, de, som have en lavere Temperatur, kaldes kolde. De varme Kilder komme op af Dybet, de kolde ned fra Højderne; dette er en almengyldig Regel, som kun opviser faa Undtagelser. Vi have her navnlig at dvæle lidt ved de varme Kilder eller Thermer, da disse spille en vigtig Rolle i vor Klodes Organisme. Overgangen' fra kolde Kilder til Thermerne er naturligvis ganske jævn; fra Kilder, hvis Temperatur kun staar en Brøkdel af en Grad over Frysepunktet, og til Aguas Calientes de las Trincheras i Sydamerika, der danne en Strøm af næsten kogende Vand, fore- komme alle Mellemtemperaturer. Det er dog fuldkommen over- flødigt at klassificere disse Kilder yderligere efter deres Varme og foruden kolde og varme ogsaa at ville skjelne mellem kølige og lunkne Kilder, saa meget mere som Betegnelsen kold eller varm Kilde kun er ganske relativ. En kold Kilde i Dalen maatte, med samme Varme, men paa Toppen af et nærliggende Bjærg, betragtes som en Therme, ja mange Kilder, man plejer at betegne som kolde, ere i Virkeligheden svage Thermer, fordi deres Temperatur over- stiger deres Omgivelsers Mellemvarme en ringe Kjende. Denne Forekomst af Thermer i alle Jordens Egne, under Æqvator saa godt som i Nærheden af Polaregnene, i Lavsletterne som i Højbjærgenes Omgivelser, er en Kjendsgjerning af højeste Betydning i geologisk Henseende; thi da selv det ringeste Varme- overskud i en Kilde ikke kan hidrøre fra Luftkredsen eller fra Temperaturen i det øverste Jordlag, men maa have en anden Aarsag, finde vi, at denne anden Aarsag er tilstede overalt paa Jorden, og at den følgelig maa.være en almengjælclende. Dette er da i Virkeligheden ogsaa Tilfældet, og hin Aarsag maa være den overalt iagttagne Forøgelse af Temperaturen imod vor Jordklodes Indre; det er denne almindelige Varmekilde, som Thermerne skylde deres Oprindelse. Saa vidt vore Erfaringer række, er den indre Jordvarme ufor- anderlig, og i Overensstemmelse hermed udvise de varme Kilder ogsaa gjennemgaaende en Uforanderlighed i deres Temperatur, som i mange Tilfælde er højst mærkelig. Naturligvis kunne ogsaa, som Tilfældet er, lokale Aarsager øge mange Kilders Varme; men medens den indre Jordvarme uforandret opvarmer Vandet i