Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De mähriske Huler. 305 Bielshule bL\v først opdaget 1672 og gjort tilgængelig fra 1788; blandt dens enkelte Dele er Eneboergrotten den skjønneste. Dechenhulen ved Letmathe, der blev opdaget 1868 ved An- læget af Jærnbanen fra Iserlohn, hører til Tysklands smukkeste Drypstenshuler, men dens Omfang er ikke betydeligt. De enkelte Dele have faaet særlige Navne, som til Dels ere meget svulstige; hele Omegnen er i øvrigt rig paa Huler, blandt hvilke den store Klutert i Nærheden af Milspe fra gammel Tid har været bekjendt. De mähriske Huler ere meget talrige, de have allerede i Aarhundrecler været bekjendte for deres Rigdom paa Knokler af ukjendte Dyr, og man fantaserede om Ben af Kæmper og Drager, som her forvaredes. Blandt disse Huler indtager den nylig af Wankel undersøgte Slouperhule en fremragende Plads. Den Om- tales første Gang 1669 af Hertocl, og af hans Skildringer fremgaar, at Hulen, paa den Tid allerede længe havde været ■ bekjendt og maa have afgivet et prægtigt Skue, til den berøvedes sine Dryp- stensmasser, hvormed man udsmykkede en nærliggende Grotte ved Slottet Eisgrub. Vor gamle Hjemmelsmand fortæller tillige en Historie om en Stenhugger, der ved et Reb lod sig hisse ned til de nederste Dele og efter sin Tilbagekomst fortalte en hel Roman om underjordiske Søer med store Fisk, vidtstrakte, gyselige Haller o. s. v.; samme Stenhugger skal oven i Kjøbet være død strax efter, og dette afholdt i mere end hundrede Aar alle Nysgjerrige fra at besøge den mærkværdige Hule, og først 1748 dristede Nagel sig til at gjennemvandre de underjordiske Rum. I Aaret 1804 var et Besøg af det tyske Kejserpar Anledning til, at man tømrede en Trappe; men ophobede Vandmasser hindrede en længere Frem- trængen til Hulens Indre. En malerisk Kjedel, som dannes af bratte, lodrette Klippe- vægge, danner Indgangen til Slouperhulen; i Midten af Indgangen knejser en frit staaende, stærk spaltet Klippeblok, en fra en sammenstyrtet Forhal tilbagebleven Pille (Sloup). Hulen selv bestaar af tvende, ved Siden af hinanden liggende Grotter, den nordvestlige kaldes „Nichtsgrotten", den anden er den egentlige Slouperhule. Efter H. Wankel maa den ganske opfattes som en af Vandet udgravet Hule, thi mange Steder vise tydelig, at der her engang strømmede Vand, til det senere brød sig en Vej til de nedre Klein. 20