Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

338 Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. Udvej end i rette Tid frivillig at gjennembryde Digerne i Flodens Krumninger, saa Vandmængden kan brede sig og Vandspejlet følgelig synke. 12. Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. Vandfald. Ved større og fuldt udviklede Floder skjelner man mellem deres øvre, deres mellemste og deres nedre Løb. Da alt rindende Vand strømmer nedad eller har et Fald, ligger selvfølgelig en Flods øvre Løb i en større Højde over Havfladen end dens nedre Løb; men det er dog ikke dette Faktum, som ligger til Grund for den angivne Inddeling; man tager herved Hensyn til Flod- sengens større Skraaning og Flodbreddernes förskjellige Beskaffen- hed. I Nærheden af Flodernes Udspring er deres Fald i Regelen størst. Skummende styrter Bækken ned fra Højden, fører Grus, Sten og større Klippestykker med sig og arbejder saaledes uaf- brudt paa at uddybe sit Leje. Vandets Fart er her af langt større Vigtighed end Vandmængden, og vi finde saaledes, at Fjældbækkene langt hurtigere undergrave og nedbryde deres Underlag end mæg- tige, men jævnt rindende Floder. Herved maa man imidlertid ikke lade ude af Betragtning, at Vandstanden i alle Fjældbække eller Vildbække er højst forskjellig efter Aarstiderae. Smalle Vandløb svulme op af Regnen, ved Laviner eller en pludselig Snesmeltning oppe i Højfjældene; de forvandles til ødelæggende Strømme, som bruse ned med tordnende Larm og tilmtetgjør Alt paa deres Xej‘). En opmærksom Iagttager vil i Regelen allerede af et Vandløbs Omgivelser kunne slutte sig til dets Karakter; de udgravede Kløfter fortælle om de ødelæggende Vandmasser, der her lejlighedsvis styrte ned i Dalen. Overlæssede med Grus ligne slige opsvulmede Fjældbække undertiden sande Dyndstrømme, som paa Bunden rulle Sten- og Grusmasser videre og gnide dem mod hverandre. Hvoi Kløfterne nu udmunde i brede, jævnt skraanende Dale, finder man hyppig mægtige Sten- og Gruskegler, som Vildbækken lidt efter lidt har optaarnet. Talrige Vildbække flyde i smalle, dybe, mørke Kløfter, som de i Aartusendernes Løb have gravet i Fjældet. :) Jfr. Skildringen oven for Side 251—52.