Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

340 Flodernes øvre Løb. Virkninger af Erosionen. 60 -100 Fod. Hvad der her er sket saa at sige for vore Øjne, har paa andre Steder taget sin Begyndelse længe før den historiske Tid. Den vilde Bjærgstrøm Tamina (i Kantonet St. Gallen) ruller sine skummende Bølger til Rhinen gjennem en Kløft, der paa den længste Sommerdag kun i 6 Timer beskinnes af Solen; men denne skumle Kløft har Tamina i Løbet af utalte Aartusencler selv gravet gjennem det haarde Fjæld. Paa samme Maade arbejder Reuss- floden endnu rastløs paa yderligere at uddybe sin dybe Tværdal i Midtalperne. Aarsagen til, at Fjældmassen i Rhindalen i Grau- biinden saa hurtig nedbrydes, maa søges i dens Righoldighed paa kulsur Kalk, som opløses af Vandet, hvorpaa Stenen mister sin Sammenhængskraft og let ødelægges. Denne Erosion eller Udgravning, som skyldes den vilde Fjæld- bæk, møde vi selv i de af Solen udtørrede Ørkener, hvor den hid- rører fra de af og til nedstyrtende Regnskyl. Et storartet Exempel herpaa møde vi i det vildt sønderrevne Højland Ahagar (Asgar) i Nordafrika. Barth var her selv Øjenvidne til den Magt, slige Regnskyl have. Paa Rejsen til Agades blev han under 19° n. Br. overfalden af mægtige Regnskyl, der forvandlede Dalen ved den vestlige Fod af den 4—6000 Fod høje Bjærggruppe til et bredt, rivende Flodleje. Strømmen var med en halv Mils Bredde endog saa rivende, at den førte en Kamel bort med sig. Om Efter- middagen begyndte Floden at vælte sine Bølger nedad gjennem Dalen; den følgende Dag fremviste et storartet Billede paa Øde- læggelse, der kunde give et Begreb om Syndfloden, og først Kl. et om Eftermiddagen begyndte Bølgerne at sagtnes og mindskes. Under sine Rejser i Gobi blev den bekjendte russiske Rejsende Preschevalski Vidne til lignende Regnskyl. I den vandfattige, af Sandørkener indesluttede Bjærgmasse Åla-schan blev han den 1ste Juli 1873 overfalden af et uhyre Regnskyl, der holdt ved i flere Timer, fremkaldte Strømme i Bjærgkløfterne og bortrev mægtige Klippestykker, der med en saa uhyre Magt tørnede mod Dal- væggene, at Jorden bævede som under et Jordskjælv. Det lykkedes med Nød og næppe vor Rejsende at redde sig op i de højere, mere trygge Klipper. Floderne i Himalaja og Tibet have udøvet en lignende øde- læggende Virksomhed. I deres øvre Løb have saaledes Ganges, Indus og Sadlasch i Aartusendernes Løb gravet sig ned gjennem det