Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Himalajas Erosionsdale.
343
faste Fjæld og de løsere Lag og stedvis dannet Erosionsdale
paa indtil 3000 Fods Dybde. Denne uhyre Erosion i det nordlige
Indiens Bjærgkjæder beror efter R. v. Schlagintweit paa forskjellige
Aarsager, af hvilke følgende ere de vigtigste. „I Himalaja er Regn-
mængden og Snesmeltningen om Sommeren en af de vigtigste Fak-
torer til denne Erosion; men baade her og i Tibet — i sidst
nævnte Land kan den aarlig faldende Regnmængde dog næppe
komme i Betragtning — spiller tillige Dalenes Snæverhed og Stejl-
hed en vigtig Rolle. Herved øges nemlig den udgravende Kraft
ganske overordentlig; thi paa Grund af de kløftlignende Dale
samles Nedbørens hele Kraft lige i Midten“.
„Som en Følge af denne Dalenes ejendommelige Beskaffenhed
og den her saa mægtige Erosion have de i Himalajas Udkanter
saa talrige Landsbyer en ganske ejendommelig Beliggenhed. Man
skulde vente at træffe dem nede i Dalens Bund; men denne har
sjælden den fornødne Bredde, og i Steden ligge Byerne da højt over
Flodernes Vandspejl paa Terrasser, som dels ere dannede for Aar-
tusender tilbage af selve Floden, dels kunstig opkastede eller møj-
sommelig udvidede af Beboerne".
Denne Fjældbækkenes ødelæggende Virksomhed forandrer efter
lange Aarrækkers Forløb fuldstændig de bjærgrige Landskabers
Karakter. Vore Bjærge ere kun Ruiner af tidligere Hævninger, de
mer eller mindre betydelige Levninger, som endnu trodse Luftens
Angreb og Vandets Virkninger. Hvad man i den afrikanske Sand-
ørken kalder „Zeugen“, Hævninger i Jordbunden, som ere opstaaecle
derved, at den blødere Jordsmon bortføres af Vand (og Vind), har
noget Tilsvarende i mangen dristig Bjærgformation i Evropa. Ogsaa
disse ville forsvinde, nogle hurtigere, andre langsommere; thi Vandet
taaler ikke nogen blivende Højdeforskjel. Saafremt de Kræfter, der
frembragte Bjærgene, ogsaa fremtidig blive i Virksomhed, vil der
dog vistnok ikke være nogen Mangel paa nye Hævninger, og endnu
evner Ingen at afgjøre, om Vandets nedbrydende og nivellerende
Virksomhed vil gaa af med den endelige Sejr.
Til de af Jordens Egne, som kunne opvise en slig meget rask
fremskridende, ødelæggende Virksomhed, høre de franske Ålper;
men her har ogsaa Befolkningens Daarskab i høj Grad fremhjulpet
denne uafvendelige Naturvirksomhed. „I Provinserne Dauphiné og
Provence“ — fortæller Reclus — „vare Skrænterne, som nu for