Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Himalajas Erosionsdale. 343 faste Fjæld og de løsere Lag og stedvis dannet Erosionsdale paa indtil 3000 Fods Dybde. Denne uhyre Erosion i det nordlige Indiens Bjærgkjæder beror efter R. v. Schlagintweit paa forskjellige Aarsager, af hvilke følgende ere de vigtigste. „I Himalaja er Regn- mængden og Snesmeltningen om Sommeren en af de vigtigste Fak- torer til denne Erosion; men baade her og i Tibet — i sidst nævnte Land kan den aarlig faldende Regnmængde dog næppe komme i Betragtning — spiller tillige Dalenes Snæverhed og Stejl- hed en vigtig Rolle. Herved øges nemlig den udgravende Kraft ganske overordentlig; thi paa Grund af de kløftlignende Dale samles Nedbørens hele Kraft lige i Midten“. „Som en Følge af denne Dalenes ejendommelige Beskaffenhed og den her saa mægtige Erosion have de i Himalajas Udkanter saa talrige Landsbyer en ganske ejendommelig Beliggenhed. Man skulde vente at træffe dem nede i Dalens Bund; men denne har sjælden den fornødne Bredde, og i Steden ligge Byerne da højt over Flodernes Vandspejl paa Terrasser, som dels ere dannede for Aar- tusender tilbage af selve Floden, dels kunstig opkastede eller møj- sommelig udvidede af Beboerne". Denne Fjældbækkenes ødelæggende Virksomhed forandrer efter lange Aarrækkers Forløb fuldstændig de bjærgrige Landskabers Karakter. Vore Bjærge ere kun Ruiner af tidligere Hævninger, de mer eller mindre betydelige Levninger, som endnu trodse Luftens Angreb og Vandets Virkninger. Hvad man i den afrikanske Sand- ørken kalder „Zeugen“, Hævninger i Jordbunden, som ere opstaaecle derved, at den blødere Jordsmon bortføres af Vand (og Vind), har noget Tilsvarende i mangen dristig Bjærgformation i Evropa. Ogsaa disse ville forsvinde, nogle hurtigere, andre langsommere; thi Vandet taaler ikke nogen blivende Højdeforskjel. Saafremt de Kræfter, der frembragte Bjærgene, ogsaa fremtidig blive i Virksomhed, vil der dog vistnok ikke være nogen Mangel paa nye Hævninger, og endnu evner Ingen at afgjøre, om Vandets nedbrydende og nivellerende Virksomhed vil gaa af med den endelige Sejr. Til de af Jordens Egne, som kunne opvise en slig meget rask fremskridende, ødelæggende Virksomhed, høre de franske Ålper; men her har ogsaa Befolkningens Daarskab i høj Grad fremhjulpet denne uafvendelige Naturvirksomhed. „I Provinserne Dauphiné og Provence“ — fortæller Reclus — „vare Skrænterne, som nu for