Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De norske Fjorde. 419 Norges sønderrevne, stejle Fjældkyst frembyder de mest stor- slaaede Exempler paa Bølgernes ødelæggende Kraft. Vi kunne her studere den ødelæggende Proces paa alle dens Stadier,, fra de stejle, ludende Klippemasser, fra de mørke Mure og Vægge, hvor den vilde Brænding skaanselløst knuser hvert Skib, der kommer dem nær, fra Klippeportene til Øerne og de enlige Klipper, som i talløs Mængde følge den sønderrevne Kyst. , Den mest mærkværdige Dannelse langs den norske Kyst ere dog Fjordene, disse smalle Havarme, som trænge dybt ind i Landet og splitte sig i mangfoldige større og mindre Arme, saa mange Fjorde herved faa Lighed med et forgrenet Træ. Mærkelige ere fremdeles de paafaldende store Dybder, der i Regelen er be- tydelig større i den indre Del end ved Mundingen og paa de uden for liggende Banker. Inden for sin forholdsvis grunde Munding har Sognefjord t. Ex. en Dybde af 4000 Fod, og inderst (ved Kaupanger) endnu en Dybde af 3000 Fod. I mange af disse trange Fjældrevner falder kun sjælden en Solstraale; ved. Lærdals- øre, inderst ved Sognefjord, er Solen som Følge af de himmelhøje, stejle Bredder aldeles borte i hele 27 Uger af Aaret, og mange Steder naa dens Straaler aldrig Dalbunden. Fra de ludende Klippevægge skuer Vandringsmanden gysende ned i det mørke Dyb, hvor Havet brummer og Vandfaldenes Brusen vækker Gjenlyd. Fjorddannelsen er ingenlunde indskrænket til Norge alene; den gjenfindes paa Spitzbergen, ved de grønlandske Kyster, ved Amerikas Sydspids, kort sagt overalt, hvor man under høje Breddegrader træffer stejle Kyster med betydelig Nedbør. Vi maa antage, ät Norges Fjorde ere Revner, som fremkom ved Landets Hævning, idet der opstod Tværspalter og dybe Bristninger ved Spændingen i de løftede Lag. Disse Revner skete nu ikke i en enkelt Retning, men paa flere hinanden krydsende Led i Overensstemmelse med Landets hele Bygning; herved falder Norge i Grupper af Stykker, som skilles ved Spalter, og paa disse beror Beliggenheden af Dale, Fjorde og Søer. Vi maa imidlertid forudsætte, at Hævningen ogsäa paa andre Kyststrækninger fremkaldte tilsvarende dybe Revner, der imidlertid kun ere fuldstændig bevarede under høje Breddegrader, og vi nødes derfor til at søge et bevarende Element i deres Beliggenhed nær ved Polerne. Et sligt konserverende Element have vi nu i Isbræerne. Naar vi' antage, at Bræerne 27*