Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

428 Øer- drysset lidt Støv af Øer over dens Flade, og dette Fnug er spredt over den centrale Del af det stille Hav, som saaledes danner en be- tydningsfuld Modsætning til det atlantiske og indiske Ocean. Jordens samtlige Øer kan man saaledes efter deres Beliggenhed først og fremmest dele i tvende store Grupper, Kystøer og oceaniske Øer. Betragte vi nuKystøerne lidt nærmere, finde vi, at de i mange Tilfælde ikkun ere Dele af det nærliggende Fastland. Vi have oven for fremhævet, at de britiske Øer i en tidligere, ingenlunde fjærn Periode af Jordens Udviklingshistorie dannede det nordvestlige Fremspring af det evropæiske Fastland. En Bekræftelse herpaa finde vi i visse Ligheder mellem Sydenglands og Nordfrankrigs Plante- og Dyreverden, ligesom ogsaa Nordskotlands Flora og Fauna udvise en Lighed med Skandinaviens. Obeanets Rige begynder først hensides den undersøiske Højslette, hvorpaa de britiske Øer hæve sig*). Ligeledes har en stor Del af de ostindiske Øer tidligere dannet en Del af Asiens Fastland; men en Forbindelse med Avstralien har her ikke existeret, tvært imod strækker der sig en dyb Kløft hen mellem Øerne Bali og Lombok, Borneo og Celebes, og denne Sænkning betegner højst sandsynlig den gamle Grænse mellem de tvende Verdensdele; thi nordvest for samme ere asiatiske, sydøstlig derimod avstralske Dyre- og Planteformer fremherskende. Efter den engelske Naturforsker Alfred Wallace maa det sand- synligvis have været langt tilbage i Sekundærperioden, at der existerede en faktisk Forbindelse mellem det nordlige Kontinent og en Del af den avstralske Verden, som herved forsynedes med de oprindelige Former af Pungdyrene; men siden hin Tid synes der ikke mere at have existeret nogen yderligere Landförbindelse, og de avstralske Egne have senere udviklet Pungdyrenes og Næb- dyrenes Typer til de forskjellige levende og uddøde Racer, vi nu til Dags træffe dér. Under en Del af Tertiærperioden stod Av- stralien sandsynligvis paa en Strækning af sit nuværende Areal i Forbindelse med de nordlige Grupper af de nærmere Øer og med Salomonsøerne, ja strakte sig maaske mod Øst lige til Fijiøerne, medens Verdensdelen formodentlig samtidig havde en betydeligere Udstrækning mod Syd og Vest. *) Jvfr. oven for Side 191—92.