438 øer-
i hele den tropiske Del af Atlanterhavet, foruden ved Bermudas-
øerne (32° n. Br.) og Revene i Vestindien, ingen Koralbygninger;
ligeledes mangle de ved mange Øer i det stille Ocean. For en
stor Del lader denne Kjendsgjerning sig forklare af kolde Hav-
strømninger; dette gjælder t. Ex. for Vestkysten af Sydamerika og
Galapagosøerne. Heller ikke store Havdybder ere gunstige for
deres Trivsel; de gaa i det Højeste til en Dybde af 100—120 Fod.
Fig. 127. Basaltø, opstaaet ved et vulkansk Udbrud. (Sicilien).
Man maa imidlertid vel erindre, at disse Angivelser kun angaa de
revdannede Koraller.
Koraløerne skyldes først og fremmest Stjærnekorallerne, især
Slægten Porites, der bygge i store Kolonier, som fremgaa ved
Knopskydning af Enkeltvæsner, altsaa en lignende Mangfoldig-
gjørelse som den, der forvandler Kimstænglen til et Træ. Knop-
dannelsen foregaar hyppig kun i Endegrenene, og medens de ny-
dannede Bægere voxe og udvikles, dø de nederste lige saa hurtig
bort, saa der kun er Liv i en bestemt Region af en saadan Stok;