Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444 Øer.
der er derfor al Anledning til at tro, at Atollerne ere lejrede paa
vulkanske Bjærge, og „Tuscaroras“ og „Challengers“ Dybdemaalinger
have godtgjort Tilværelsen af talrige undersøiske Højdedrag, Bjærge,
der hæve sig fra en Dybde af 2500—3000 Favne, Verdenshavenes
Normaldybde, indtil nogle faa Hundrede Favne fra Overfladen.
Skjønt de nu ere dækkede paa Top og Sider af Aflejringer af
Rhizopod- og Pteropod-Dynd, ere disse Bjærge højst sandsynlig fra
først af dannede ved vulkanske Udbrud. Bunden af det dybe
Vand ved Siden af disse Bjærge dannes for største Delen af vul-
kanske Stoffer.
Vulkaner, der dannes i Havet og under deres Dannelse hæve
sig over Vandfladen, ville antage et mere eller mindre skarpt og
tilspidset Omrids paa Grund af Luftens og Vandets Afgnavning,
og udstrakte Banker af det afgnavede Materiale ville opstaa omkring
dem. Nogle, som Grahams 0, kunne blive fuldstændig fejede bort,
og kun en Banke med nogle faa Favne Vand over sig efterlades
paa Stedet. Paa denne Maacle kan der paa talrige Steder være
blevet lagt en Grund for Dannelsen af Voldrev eller endog af
Atoller. De Vulkaner derimod, som under deres Dannelse ikke
hævedes over Havfladen (og de ere sandsynligvis de talrigste), ville
antage et afrundet og kuppelformigt Omrids paa Grund af det
tættere Medium, hvori Udbruddet fandt Sted, og de Afsætninger,
som senere have dannet sig paa deres Top.
For dernæst at forstaa, hvorledes et undersøisk Bjærg, en halv
Fjerdingvej under Havbrynet, kan blive bygget saa nær op til
Overfladen, at det kan danne en Grundvold, hvorpaa revdannende
Koraller kunne leve, maa vi mindes de talrige Kalk-, Kisel- og
andre Alger, de store Mængder af kalk- og kiselholdige Slimdyr
(Foraminiferer og Radiolarier), oceaniske Gopledyr, Vingesnegle,
Kjølsnegle o. s. v., som trives i Overfladen og tæt der under. Naar
disse Overfladedyr dø, enten ved at komme i Berøring med koldere
Vand eller af andre Aarsager, falde deres Skaller og Skeletter til
Bunds; men uagtet disse kalkafsondrende Organismer ere saa
talrige i de tropiske Haves Overflade, mangle deres efterladte
Skaller og Skeletter næsten ganske eller til Dels paa store Stræk-
ninger af Oceanets Bund, og navnlig findes paa Dybder af over
3000 Favne kun faa Skaller af pelagiske Foraminiferer af de større
og sværere Arter; paa Dybder,, der ere mindre end 1000 Favne,