Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
444 Øer. der er derfor al Anledning til at tro, at Atollerne ere lejrede paa vulkanske Bjærge, og „Tuscaroras“ og „Challengers“ Dybdemaalinger have godtgjort Tilværelsen af talrige undersøiske Højdedrag, Bjærge, der hæve sig fra en Dybde af 2500—3000 Favne, Verdenshavenes Normaldybde, indtil nogle faa Hundrede Favne fra Overfladen. Skjønt de nu ere dækkede paa Top og Sider af Aflejringer af Rhizopod- og Pteropod-Dynd, ere disse Bjærge højst sandsynlig fra først af dannede ved vulkanske Udbrud. Bunden af det dybe Vand ved Siden af disse Bjærge dannes for største Delen af vul- kanske Stoffer. Vulkaner, der dannes i Havet og under deres Dannelse hæve sig over Vandfladen, ville antage et mere eller mindre skarpt og tilspidset Omrids paa Grund af Luftens og Vandets Afgnavning, og udstrakte Banker af det afgnavede Materiale ville opstaa omkring dem. Nogle, som Grahams 0, kunne blive fuldstændig fejede bort, og kun en Banke med nogle faa Favne Vand over sig efterlades paa Stedet. Paa denne Maacle kan der paa talrige Steder være blevet lagt en Grund for Dannelsen af Voldrev eller endog af Atoller. De Vulkaner derimod, som under deres Dannelse ikke hævedes over Havfladen (og de ere sandsynligvis de talrigste), ville antage et afrundet og kuppelformigt Omrids paa Grund af det tættere Medium, hvori Udbruddet fandt Sted, og de Afsætninger, som senere have dannet sig paa deres Top. For dernæst at forstaa, hvorledes et undersøisk Bjærg, en halv Fjerdingvej under Havbrynet, kan blive bygget saa nær op til Overfladen, at det kan danne en Grundvold, hvorpaa revdannende Koraller kunne leve, maa vi mindes de talrige Kalk-, Kisel- og andre Alger, de store Mængder af kalk- og kiselholdige Slimdyr (Foraminiferer og Radiolarier), oceaniske Gopledyr, Vingesnegle, Kjølsnegle o. s. v., som trives i Overfladen og tæt der under. Naar disse Overfladedyr dø, enten ved at komme i Berøring med koldere Vand eller af andre Aarsager, falde deres Skaller og Skeletter til Bunds; men uagtet disse kalkafsondrende Organismer ere saa talrige i de tropiske Haves Overflade, mangle deres efterladte Skaller og Skeletter næsten ganske eller til Dels paa store Stræk- ninger af Oceanets Bund, og navnlig findes paa Dybder af over 3000 Favne kun faa Skaller af pelagiske Foraminiferer af de større og sværere Arter; paa Dybder,, der ere mindre end 1000 Favne,