Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

454 Lavlande. — Heder. — Tundraer. — Stepper. den evropæiske fra den kinesiske Kultur og Hindustans dannede Menneskehed fra de raa, nordasiatiske Horder. Man skjelner mellem Salt-, Sand- og Græsstepper. Hverken Salt- eller Sand- steppen egner sig til varigt Ophold for Mennesker og Dyr, den første, fordi der fattes drikkeligt Vand, den anden, fordi Vandet overalt siver ned i de dybere Lag. Kun Græssteppen ined dens umaadelige Græsgange er Tumlepladsen for Nomaderne, og selv disse Stepper frembyde de mest overordentlige Forskelligheder efter deres Beliggenhed. Medens enkelte Dele af Kirgisernes og Kalmuk- kernes Stepper ere dækkede med tætte, høje Urter, saa de Rejsendes Kjøretøjer kun langsomt kunne bane sig en Vej, finder man i den sydrussiske Græssteppe Jordbunden kun sparsomt bevoxet. I Guvernementet Taurien finder man langs Dnjeprs Bredder lige til Simferopols Haver ingensteds. Græssletter af større Udstrækning. Græssene voxe kun pletvis og omtrent paa en Tredjedel af Over- fladen; den øvrige Del klædes kun i Vaaren af spæde Urter, som hurtig svides bort og efterlader en nøgen Jordbund. Ogsaa de øvrige Steppeplanter, som danne den egentlige Græsslette, trives kun tre Maaneder, fra Midten af April til Midten af Juli; men de udtørrede Græsgange kunne dog tjene til Græsning ogsaa i de øvrige Aarstider, saa længe Jordbunden ikke er dækket med Sne. I hvor høj Grad Plantevæxten paa den russiske Græssteppe af- hænger af Nedbøren, fremgaar deraf, at Jordens Overflade fuld- stændig ucltørres i Sommermaanederne; der danner sig Revner i Jordbunden, og alle Planter visne bort. Endnu mere tørre ere Egnene i den kaspiske Lavning. Volgas nedre Løb frembyder vidt og bredt kun Skuet af en øde Ørken, og langs Vandet ere de sandige Lavninger indfattede af høje Siv- skove, der følge Floderne som en uigjennemtrængelig Væg, og hvori Vinden suser som i Fyrretræerne. Dræbende kjedsommelig er Vejen gjennem disse Stepper. Hvor den Rejsendes Øje falder hen, opdager han kun uhyre, fuldstændig træløse Landskaber, hvor Himmelhvælvingen sænker sig ned over den fjærne Synskreds, som var man midt ude paa Havet. Ingen Forhøjning, ingen Fold i Jordsmonnet viser sig; om Landsbyerne staar der hist og her for- krøblede Træer, hvis Løv til Dels er pisket sønder af de rasende Steppestorme. Hvor rask den Rejsendes Vogn end flyver gjennem det umaadelige Rum, stadig og endeløs gjentager det samme Skue