Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Stromboli. 567 temmelig tømt. Langsomt fyldtes det atter, og havde i 1855 et nyt Udbrud. Ti Aar senere fandt derimod Brigham Krateret af middelmaadigt Omfang, han kunde stige 400 Fod ned i samme og overnatte i Nærheden af en 1000 Fod bred Lavasø. Den alt flere Gange omtalte Vesuv er for Tiden den eneste virksomme Vulkan paa Evropas Fastland; men de nærliggende italienske Øer opvise endnu et Par mærkelige ildsprudende Bjærge. Nordøst for Sicilien ligge saaledes de bjærgfulde lipariske Øer, hvortil høre de tvende Vulkaner Stromboli og Volcano. Den sidste er kun en Solfatara, som er i stadig Virksomhed; Strom- boli er derimod en Vulkan, hvis Udbrud omtales, saa langt Historien gaar tilbage, men desuagtet endnu følge ufladelig saa hurtig oven paa -hinanden, at de kun adskilles ved nogle faa Minutters Mellemrum, og de bølgende Lavamasser, der bestandig boble op og ned i dens sydende Kraterkjedel, sprede om Natten i vide Omkredse et saa gjennemtrængende Lys, at de have skaffet Vulkanen Tilnavnet det „tyrrhenske Havs Fyr“. Strombolis Krater ligger ikke paa Toppen af den kegleformige 0, men paa en. af Siderne i omtrent to Tredjedele af Bjærgets Højde. Da det ikke er vanskeligt at bestige Bjærgets Top, og Klippeskrænterne, der her fra falde ned mod Krateret, næsten ere ganske lodrette, har man fra dem en fortrinlig Udsigt til Vulkanens Indre uden at generes af de giftige Svovldunster, der stige op fra dette, eller af de store Sten, der slynges i Vejret fra Krateret, men ikke kunne naa op til en saa betydelig Højde. Det er dog alligevel ikke aldeles blottet for Fare at gaa helt ud til Randen af Afgrunden, da Bjærget i sit øver.ste Parti bestaar af løst optaarnede vulkanske Stenmasser, der let kunne give efter og drage den forvovne Til- skuer med sig ned i det skrækkelige Dyb. De ikke faa Skildringer, man har af Strombolis Krater, vise imidlertid tilstrækkelig, at Frygten for den her antydede Skæbne langtfra altid har været mægtig nok til at holde videbegjærlige Iagttagere borte fra den farlige Observationsplads. Den preussiske Geolog Hoffmann, der i Aaret 1828 besøgte Vulkanen og har givet en meget udførlig Be- skrivelse af dens Naturforhold, lod sig saaledes holde fast bag fra af sine Ledsagere og krøb derpaa paa alle Fire saa langt ud til Randen af Afgrunden, at han kunde række Hovedet ud over Kanten og se ned i Dybet. „Udbruddet fandt Sted gjennem tre