Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De islandske Vulkaner. 573
senere Udbrud har benyttet en tidligere Aabning; hvert Udbrud
har afspærret sin Vej, sit Svælg med størknet Lava. Bjærgets
Kæmpekrop maa saaledes være gjennemfuret af talløse Lavagange.
Længere opad tage de øde, vilde Lavastrømme til. Fra Nicolosi
vandrer man næsten en hel Time gjennem dyb, sort Aske mellem
tvende Rækker af Kratere. Derpaa naar man den faste Lavastrøm
fra 1537, som efter tolv Dages Torden brød frem højt oppe i Nær-
heden af Schima; den stoppede dér, hvor Montirossi hævede sig
32 Aar senere. Over denne Strøm flød der 1766 en ny“.
Ved Siden af de italienske Vulkaner maa vi ogsaa skjænke
Islands Vulkaner en lidt nærmere Omtale. Hele denne store Øs
Indre bestaar af basaltiske Lavamasser med mellemliggende Tuflag,
gjennemkrydsede af Trapgange og hist og her gjennembrudte af
Trakytmasser, der rage op som enlige og lyse Fjælde over de
mørke Basaltmasser. Disse gamle vulkanske Dannelser gjennem-
brydes af en Række nyere Vulkaner, som til Dels ere klædte af
Snemasser og strække sig paa en Linje fra Sydvest til Nordøst,
og i denne Linjes Fortsættelse ligger Vulkanen Jan Mayen i
Nordøst; i dette Bælte findes baade Lavavulkaner, Dyndvulkaner,
Solfatarer (Svovlbrintekilder), Kulsyrekilder og lunkne, hede eller
kogende Kiselkilder. Den bekjendteste af de islandske Vulkaner
er Hekla, som hæver sig 15 Mil øst for Reykjavig mellem parallele
Tufrygge til en Højde af 5000 Fod. Hekla er ingen Kegle, men
en langstrakt Bjærgmasse, der, set fra Syd, tager sig ud som en
saadan, men set fra Vest har Udseende som Langsiden af et spidst
Hustag. Helda har i de sidste 800 «Aar haft 18 Udbrud med
Mellemrum af 6 til 74 Aar; i alt kjendes 26 Udbrud, det sidste
fandt Sted 1845. Før dette Udbrud var intet Krater længere
synlig i Heklas skarpe Ryg, men under dette Udbrud dannedes
5 Kratere af forskjellig Størrelse og liggende efter hverandre i en
Linje langs med Fjældryggen; det sydvestlige af disse Kratere ud-
sendte den Gang en Lavastrøm, som havde kunnet dække x/4 M.
til en Højde af 100 Fod*). Hekla bærer ingen Jøkel (Snemasse)
paa sin Ryg; derimod ere de store Vulkaner i Syd, Kotlugja,
Skåptar og Øræfa, dækkede af Iskaaber eller rage frem midt i de
*) For at bruge en Sammenligning: denne Lavastrøm kunde dække hele det
gamle Kjøbenhavn og Kristianshavn (Kjøbenhavn inden for de gamle Volde)
til en Højde af 330 Fod.