Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

607 2. Temperaturforholdene paa Jordens Overflade og i Luftkredsen. Solen sender sine Straaler ned gjennem Luftkredsen, men kun en Del af disse Varmestraaler indsuges umiddelbart af Luften, den langt større Del naar ned til Jordens Overflade og opvarmer samme. Herved bliver Jorden selv til en Varmekilde og meddeler sin Varme ved Udstraaling til de øvre Luftlag. Det er nu denne Varme, vi betragte som Luftens Temperatur og bestemme ved vore Thermometre. Det er klart, at jo mere lodret Solstraalerne ramme en,Del af Jordens Overflade, og jo længere denne Virkning ved- varer, jo længere altsaa Solen skinner, i desto højere Grad vil — under i øvrigt lige Betingelser — Jordens Overflade og altsaa ogsaa Luften blive opvarmet. I Æqvartoregnene finde vi derfor ogsaa den største Varme, og den aftager her fra og hen imod Po- lerne. I vore Egne kommer Solen ved Sommertide allerede temme- lig højt op paa Himlen, og da Dagen derhos paa denne Aarstid er langt længere end Natten, kan man i de varmeste Maaneder under- tiden have en Temperatur, som minder om de varme Landes. Naar man i et helt Døgn fra Time til Time iagttager Thermo- meterstanden, lægger man Mærke til, at den ringeste Varme fal- der umiddelbart før Solopgang; derpaa voxer Temperaturen mere og mere og naar sin højeste Stand henimod Kl. 2 Eftermiddag, hvorpaa den langsomt aftager. Den daglige Middeltemperatur er Gjennemsnitsværdien af Thermometerets Angivelse for Døgnets 24 Timer; paa tilsvarende Maade faar mande enkelte Maaneders og hele Aarets Middel- temperatur. Naar man paa denne Maade flere Aar i Træk har fastslaaet Middeltemperaturen for Dagene, Maanederne og Aarene, finder man, at de ikke altid naa samme Værdi; for det ene Aar stille de sig lidt lavere, for det andet lidt højere. Vil man derfor have nøjagtige Værdier, maa man iagttage en længere Tid (10, 15 20 Aar) og tage Middelværdien af alle Iagttagelserne. Slige Iagttagelser og Beregninger foreligge for et stort Antal Steder paa Jordens Overflade. Naar man imidlertid vil vinde et anskueligt Billede af Varmens Fordeling over Jordkloden, maa man gjøre det kartografisk. Man forbinder alle Steder, der have samme