Vejledning i Delemetoder og Skærehastigheder
Samt Brugen af Regnestok
Forfatter: W. Christensen, F.C.G. Sehelbeck
År: 1919
Serie: "Staalet"
Forlag: "Staalets" Forlag
Sted: København
Sider: 53
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Resultatet 12,56 paa Deling A. Dette er dog en
lidt omstændelig Methode; paa de fleste Regnestokke
er paa Skyderen afsat et Mærke (Deling C) for
VI
n
1,128
betegnet med et lille c. Og et Mærke for
Vio
n
= 3,57
betegnet med cl. Fordelen herved er, at man uden
at forstille Skyderen straks kan multiplicere videre,
f. Ex.: Diam. == 4. Man stiller Mærkestregen for
3,57 (Deling C) paa 4 (Deling D), og Resultatet
12,56 aflæses da ved venstre 1 Streg. Man kan nu
uden at forstille Skyderen straks multiplicere vi-
dere, f. Ex. med Længden, for at bestemme Kubik-
indholdet af en Træstamme eller lign.
For Beregning af Vægten paa Rundjern er Forrn-
D2 n
len —• Længde • Vægtfylde. Her kan man i
Stedet for benytte en Konstant, som man afsætter
paa Regnestokken, og kan saa direkte aflæse Vægten.
V“4
n ■ 7,8
0,404
(7,8 er Vægtfylden for Smedejern). 0,404 er altsaa
Konstanten, som man kan afsætte paa Regnestok-
kens Deling C.
Ex.: Vægten af en Aksel 45 mm. Diam. og 3,75
Meter lang. Man stiller 0,404 (Deling C) paa 45
(Deling D) og stiller Glasstregen paa 3,75 (Deling B),
og Resultatet 46,5 Kg. aflæses paa Deling A.
At ophøje et Tal i 3. Potens sker paa følgende
Maade:
48