Vejledning i Delemetoder og Skærehastigheder
Samt Brugen af Regnestok

Forfatter: W. Christensen, F.C.G. Sehelbeck

År: 1919

Serie: "Staalet"

Forlag: "Staalets" Forlag

Sted: København

Sider: 53

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
Resultatet 12,56 paa Deling A. Dette er dog en lidt omstændelig Methode; paa de fleste Regnestokke er paa Skyderen afsat et Mærke (Deling C) for VI n 1,128 betegnet med et lille c. Og et Mærke for Vio n = 3,57 betegnet med cl. Fordelen herved er, at man uden at forstille Skyderen straks kan multiplicere videre, f. Ex.: Diam. == 4. Man stiller Mærkestregen for 3,57 (Deling C) paa 4 (Deling D), og Resultatet 12,56 aflæses da ved venstre 1 Streg. Man kan nu uden at forstille Skyderen straks multiplicere vi- dere, f. Ex. med Længden, for at bestemme Kubik- indholdet af en Træstamme eller lign. For Beregning af Vægten paa Rundjern er Forrn- D2 n len —• Længde • Vægtfylde. Her kan man i Stedet for benytte en Konstant, som man afsætter paa Regnestokken, og kan saa direkte aflæse Vægten. V“4 n ■ 7,8 0,404 (7,8 er Vægtfylden for Smedejern). 0,404 er altsaa Konstanten, som man kan afsætte paa Regnestok- kens Deling C. Ex.: Vægten af en Aksel 45 mm. Diam. og 3,75 Meter lang. Man stiller 0,404 (Deling C) paa 45 (Deling D) og stiller Glasstregen paa 3,75 (Deling B), og Resultatet 46,5 Kg. aflæses paa Deling A. At ophøje et Tal i 3. Potens sker paa følgende Maade: 48