Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
88 Petrografi desuden rigeligt af Glimmer og Klorit sammenbundet af kulsur Kalk eller hærdnet Ler. Stenarten har en ejendommelig graagrøn Farve og er i Reglen groft skifret. Danner en Overgang mellem Sandsten- og Skifer- gruppen og har en ikke ringe Udbredelse i den kambriske Formation i Skandinavien og i Tyskland og findes ogsaa paa Bornholm. Skifergruppen. De enkelte Brudstykker af Mineraler eller Sten- arter er af saa ringe en Størrelse og saa regelmæssig lagdelt aflejrede, at Stenarten, der opstaar ved Sammenkitningen, faar en tæt skifret Struktur. Det er hyppigst Lerbestanddele bundne sammen med kulsur Kalk. I Stenarten kan ved senere kemisk Indvirkning være udkrystalli- seret forskellige Mineraler ofte i gode Krystaller, saasom Svovlkis, Mag- netjernsten, Kalkspat, Gibs m. fl. Herved faar Skiferen en porfyritisk Beskaffenhed. Tagskifer er en Lerskifer, der har regelmæssig Lagdeling og let lader sig kløve i tynde Plader. Den maa være stærk overfor Tryk (klingende ved Slag) og uigennemtrængelig for Vand, saa at den kan modstaa Frostens Indvirkning. Den maa ikke, indeholde indsprængte Mineraler, der kan forvitre og sprænge den (fx. Svovlkis). Foruden til Tagbeklædning har en saadan Skifer, naar den kan faas i store Pla- der, megen Anvendelse fx. til Bordplader, Billardplader, Trappesten, Bryggerkar m.m. Tavleskifer er en meget finkornet Lerskifer med ensartet Be- skaffenhed og mørkegraa Farve. Griffelskifer er en Lerskifer, der lader sig kløve stængelformig, paa Grund af falsk Skifring paa tværs af den rigtige Skifring, op- staaet ved Tryk efter Aflejringen. Bituminøs Skifer er Lerskifer med et Indhold Bitumen, d. v. s. organiske Stoffer af Jordbegagtig eller Petroleumagtig Beskaffenhed. Hertil hører: Alunskifer. Indeholder foruden Ler og Bitumen, Svovlkis og Feld- spatpartikler. Sort Farve, glinsende sort Streg. I den kambriske Forma- tion ogsaa paa Bornholm. Benyttedes i tidligere Tider til Alunfabrikation. Udvikler en Del Varme ved Forbrænding og bruges undertiden som Brændsel fx. ved Kalkbrænding. Kobberskifer er en bituminøs Lerskifer (sort Farve), der inde- holder Kobberkis. Forekommer i permisk Formation. Ved Mansfeld drives en udstrakt Bjergværksdrift paa denne Skifer. Brandskifer eller Oljeskifer indeholder meget Bitumen, som vindes af den i Form af „Brandoljer“ ved tør Destillation af Skiferen. Forekommer flere Steder i England og Tyskland. Skiferier er Lerlag, der endnu ikke er fuldkommen hærdnede til