Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Petrografi
89
Lerskifer. Flere af Juraformationens Lerlag paa Bornholm og i Skaane
er Skiferier.
Kemiske Sedimenter.
Som allerede omtalt ved Beskrivelsen af Mineralerne danner Salt
og Gib s mange Steder Lag, der kan være over tusinde Meter mægtige.
De er hyppigt blandede med Ler og Jernilte, der giver Lagene forskel-
lig Farve. Klorider og Sulfater af Kalium og Magnium findes
jævnlig sammen med Saltlagene og har som omtalt stor økonomisk Be-
tydning. Anhydritlag kan ogsaa forekomme.
Varme Kilder kan medføre Kiselsyre i opløst Tilstand og give An-
ledning til ikke ubetydelige Lag af Kiselsinter. Andre Kilder er stærkt
kulsyreholdige og medfører Karbonater af Calcium og Magnium i op-
løst Tilstand, der, naar den overskydende Kulsyre gaar bort i Luften,
foraarsager Afsætning af Kalkspat og Dolomit i Form af Kildekalk (eller
Kalktuf) og Dolomitlag. I andre Kilder afsættes Kalken (delvis som
Aragonit) i Form af Ærtesten, en sammenkittet Masse af ærtestore,
skålformig afsondrede Knolde, fx. „Karlsbader Sprudelstein“. Jern-
okker lag kan ogsaa fremkomme af Kildevand, der fører Ferrokarbonat
opløst i det kulsyreholdige Vand, ved Luftens Indvirkning mister Kul-
syren og lader Jernsaltet blive iltet, saa at det udskilles som Okker.
Myremalmlag kan opstaa paa lignende Maade, men skylder dog i
mange Tilfælde humussure Jernsalte sin Oprindelse.
Is maa ogsaa henregnes til de kemiske Sedimentbjergarter og vil
blive nærmere omtalt i det følgende.
IV. Organogene Stenarter.
En Mængde vigtige Jord- og Stenlag skylder Organismerne deres Op-
rindelse paa forskellig Maade. Disse organogene Stenarter eller Bioliter
bestaar enten fortrinsvis af Organismernes uorganiske Bestanddele (Ske-
letter, Kalkskaller osv.) eller udgøres af Rester af de organiske Stoffer,
som Organismerne har indeholdt, i mer eller mindre omdannet Form,
fx. Tørv. Under Bioliterne kan man ogsaa henregne de koprogene
Jord- og Stenarter, der er opstaaede af Dyrenes Ekskrementer, der
i flere Henseender spiller en meget vigtig Rolle. Ligeledes ogsaa Lag,
der maaske i Hovedsagen bestaar af uorganiske Bestanddele, men som
dog paa væsentlig Maade er forandrede ved Organismernes Indgriben
og endelig Lag, der skyldes Menneskers Virksomhed: Kulturlag.
Naar et dødt Dyr eller en død Plante henligger paa Jordens Over-
flads, varer det i Reglen ikke ret længe, inden ethvert synligt Spor af
den er forsvundet. De organiske Stoffer raadner og gaar bort i Luftform