Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

..................................<.... 90 Petrografi eller siver ned i Jorden, hvis de da ikke fortæres af andre Dyr eller Planter. De uorganiske Bestanddele, Skelettet eller Dyrets Skaller smulrer hen og blandes med Jorden, og i Løbet af kort Tid vil kun en noget stærkere grøn Farve paa Græsset vise, at her har været Stof til- stede, der har gødet Jorden. Denne Maade at opløses og svinde bort paa er den naturlige, og langt den største Part af alle Organismer, der lever og har levet paa Landjorden, gaar bort og er gaaet bort uden at efterlade sig Spor. Hvis Organismen, der dør, derimod dækkes af Jord, kan Forholdet derimod blive et andet. Den gaar fra at være et Dyre- eller Plantelig over til at blive et Fossil eller en Forstening. Maaden, hvorpaa Organismen forstenes, kan være forskellig. Den kan ogsaa helt opløses, men Jordlaget udenom kan imens være hærdnet*), saa at der opstaar et tomt Rum paa den Plads, som Organismen udfyldte. Det tomme Rum viser Organismens ydre Form, men uden tilsvarende Ind- hold. Hulrummet kan dog ogsaa udfyldes enten ad mekanisk Vej ved indsivet Lerslam eller Sand, der senere hærdnes, eller ad kemisk Vej, ved at der udkrystalliserer Mineralier, fx. Kalkspat, Kiselsyre, Svovl- kis m. m. Derved opstaar der i Hulrummet en Afstøbning eller et Aftryk af Organismens ydre Form. En Kærneforstening eller en Stenkærne er en paa lignende Maade opstaaet Afstøbning af Organis- mens indre Form. Et Sneglehus, en Muslingeskal osv. kan fx. fyldes med Slam, der senere hærdner og efterlader en Afstøbning af det Indre, medens den ydre Skal maaske opløses og helt forsvinder. Er det blot Dyrets uorganiske Bestanddele, dets Skelet eller dets Skaller, der kom- mer ned i Jordlaget, kan disse vel bevares tilsyneladende i samme Form, men i Tidens Løb vil der dog ogsaa med disse faste Dele foregaa ke- miske Forandringer, saa at de fra at være blot et Stykke Ben eller en Muslingeskal gaar over til at blive en Forstening. Selve Stofmassen kan blive uforandret, men medens den kulsure Kalk, fx. i en Muslinge- skal, er udskilt paa særegen organiseret Maade (Traade, Knipper, Korn eller i anden Form) forskellig for hver enkelt Dyreart, bliver den kulsure Kalk i Forsteningen omdannet til Mineralet Kalkspat (undertiden til Aragonit) og viser mer eller mindre tydelig dette Mine- rals Egenskaber, fx. dets karakteristiske Gennemgange, uafhængigt af hvad Art paagældende Skaldyr oprindelig var. Endelig kan Organis- mens Bestanddele saavel de organiske som de uorganiske Stoffer helt ombyttes med et eller andet Mineral (i Reglen Kalkspat eller Kvarts), saa at endog den mikroskopiske Struktur af de indre Dele bliver be- *) Navnlig i Saltvandsdynd, der indeholder svovlsur Kalk, foregaar der ler en saadan Hærdning, da der ved Organismens Forraadnelse udvikles kulsur Ammoniak, der udfælder kulsur Kalk i det omgivende Jordlag.