Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
..................................<....
90 Petrografi
eller siver ned i Jorden, hvis de da ikke fortæres af andre Dyr eller
Planter. De uorganiske Bestanddele, Skelettet eller Dyrets Skaller
smulrer hen og blandes med Jorden, og i Løbet af kort Tid vil kun en
noget stærkere grøn Farve paa Græsset vise, at her har været Stof til-
stede, der har gødet Jorden. Denne Maade at opløses og svinde bort
paa er den naturlige, og langt den største Part af alle Organismer, der
lever og har levet paa Landjorden, gaar bort og er gaaet bort uden at
efterlade sig Spor. Hvis Organismen, der dør, derimod dækkes af Jord,
kan Forholdet derimod blive et andet. Den gaar fra at være et Dyre-
eller Plantelig over til at blive et Fossil eller en Forstening. Maaden,
hvorpaa Organismen forstenes, kan være forskellig. Den kan ogsaa helt
opløses, men Jordlaget udenom kan imens være hærdnet*), saa at der
opstaar et tomt Rum paa den Plads, som Organismen udfyldte. Det
tomme Rum viser Organismens ydre Form, men uden tilsvarende Ind-
hold. Hulrummet kan dog ogsaa udfyldes enten ad mekanisk Vej ved
indsivet Lerslam eller Sand, der senere hærdnes, eller ad kemisk Vej,
ved at der udkrystalliserer Mineralier, fx. Kalkspat, Kiselsyre, Svovl-
kis m. m. Derved opstaar der i Hulrummet en Afstøbning eller et
Aftryk af Organismens ydre Form. En Kærneforstening eller en
Stenkærne er en paa lignende Maade opstaaet Afstøbning af Organis-
mens indre Form. Et Sneglehus, en Muslingeskal osv. kan fx. fyldes
med Slam, der senere hærdner og efterlader en Afstøbning af det Indre,
medens den ydre Skal maaske opløses og helt forsvinder. Er det blot
Dyrets uorganiske Bestanddele, dets Skelet eller dets Skaller, der kom-
mer ned i Jordlaget, kan disse vel bevares tilsyneladende i samme Form,
men i Tidens Løb vil der dog ogsaa med disse faste Dele foregaa ke-
miske Forandringer, saa at de fra at være blot et Stykke Ben eller en
Muslingeskal gaar over til at blive en Forstening. Selve Stofmassen kan
blive uforandret, men medens den kulsure Kalk, fx. i en Muslinge-
skal, er udskilt paa særegen organiseret Maade (Traade, Knipper,
Korn eller i anden Form) forskellig for hver enkelt Dyreart, bliver
den kulsure Kalk i Forsteningen omdannet til Mineralet Kalkspat
(undertiden til Aragonit) og viser mer eller mindre tydelig dette Mine-
rals Egenskaber, fx. dets karakteristiske Gennemgange, uafhængigt af
hvad Art paagældende Skaldyr oprindelig var. Endelig kan Organis-
mens Bestanddele saavel de organiske som de uorganiske Stoffer helt
ombyttes med et eller andet Mineral (i Reglen Kalkspat eller Kvarts),
saa at endog den mikroskopiske Struktur af de indre Dele bliver be-
*) Navnlig i Saltvandsdynd, der indeholder svovlsur Kalk, foregaar der ler
en saadan Hærdning, da der ved Organismens Forraadnelse udvikles kulsur
Ammoniak, der udfælder kulsur Kalk i det omgivende Jordlag.