Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 93 hyppigt er indblandede i de af Foraminiferskaller opstaaede Kalklag. Ved senere Omdannelser af Kiselsyren i Svampenaalene kan der opstaa kompakte Konkretionsdannelser af tildels krystalliseret Kiselsyre som Flintlag eller Lag af Flintknolde. Træsten er en Biolit opstaaet ved, at Cellestoffet i Træ langsomt er blevet erstattet af Kvarts, saa at Træets Form og tildels dets Farve endnu er synlig. Fosfataflej ringer. Kan opstaa paa lignende Maade i Kalksten som Flint altsaa som Konkretioner, der dannes ved at den fosforsure Kalk, der i Kalklagene er til Stede i organiseret Form, opløses og atter udskiller sig i Knolde- form i Kalkstenen. Saadanne Fosfatknolde findes fx. i den bornholmske Grønsandsformation. Ved Kalkstenens Forvitring løsgøres Fosfatknoldene og kan af Vandet føres ud i Søer eller Floder, hvorved der opstaar tidt betydelige Lag af Riverfosfat kendt særlig fra Florida (U. S.). Ad- skillig Fosfat er dog af ren mineralogisk Oprindelse, andre Lag hidrører fra fossile Ekskrementer (se nedenfor). F. har en udstrakt Anvendelse til Fremstilling af „Superfosfat". Knoglebreccier kan opstaa i Huler af Dyreben, der nedskylles i Hulerne eller opsamles deri af Rovdyr, eller ved at Dyrene frivillig søger ind i Hulerne for at dø. Har samme Anvendelse som Fosforit. Koprogene Aflejringer. Dyrs Ekskrementer danner ikke sjældent betydelige Aflejringer i Naturen. Koprolit (Møgsten) er fossile Ekskrementer af Saurier. Formen er hyppig karakteristisk spiralsnoet. Findes undertiden i ret betydelige Lag blandet med fossile Skeletdele m. m. særlig i Syd- og Nordamerika. Anvendes som Fosforit. Flaggermusguano kendes i ikke helt ubetydelige Lag fra Syd- europa, Sydafrika og Brasilien. Den er fremkommet ved Ophobning gennem Aarhundreder af visse Flaggermusarter, der har taget Ophold i disse Huler. Af langt større Betydning har dog været: Fugleguano. Paa Øer særlig i det stille Hav har Søfugle gennem mange Aarhundreder søgt ind for at finde Hvileplads og Rugesteder. Ogsaa paa enkelte af Øerne omkring Island findes saadanne Lag. De øverste mere friske Guanolag indeholder betydelige Mængder Kvælstof i Form af Urinsyre, Ammoniaksalte m. m., de underste Lag bestaar mest af fosforsur Kalk. Fra Midten af forrige Aarhundrede har Guanoeksporten fra Øerne i det stille Hav spillet en stor økonomisk Rolle, men nu er de bedste Lejer omtrent udtømte.