Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 97 et ret betydeligt Indhold af andre Mineraler, saasom Glimmer, Feldspat m. m. Flyvesand kan desuden indeholde sønderdelte Rester af Organis- mer, Frø, Humusstoffer og lignende. I vulkanske Egne fx. paa Island findes store Sandflugtstrækninger, hvor Sandet udgøres af vulkansk sand- og støvformig Materiale. Løss er meget finkornet Bjergartspulver i Reglen af gul Farve (Jernilte), som af Vinden er sammendynget i mægtige Lag i Mellem- tyskland, Rusland, det vestlige Kina o. fl. St. Det er fremkommet ved, at Vinden har bortført og atter aflejret de fineste Produkter, der er op- staaede ved Bjergarternes Vejrsmulring i et tørt og køligt Klima. Løss- dannelserne kan senere have undergaaet Omlejringer og Forandringer ved Paavirkning af rindende Vand og indeholder derfor ofte Skaller af Ferskvandsbløddyr, blandet med Skaller af Landsnegle m. m. I Steppe- egne foregaar der ved de der herskende hæftige Storme i den tørre Aarstid en mægtig Transport af Støv, der giver Anledning til Nutids- aflejringer af Løss: „recente Løsslag VI. Kosmiske Aflejringer. Medens alle de hidtil omtalte Jord- og Stenarter kun er opstaaet ved Omdannelser og atter Omdannelser af det „fra Begyndelsen“ af tilstedeværende Stof, udgøres de kosmiske Aflejringer af Materiale, der er tilgaaet Jorden udefra Verdensrummet. Disse Meteoriters eller Meteor- siens Størrelse kan være højst forskellig. En af de største, man hidtil kender, er et Stykke Meteorjern fra Mexiko, det vejede omtrent 20000 Kilo. Herfra haves alle Overgange til saa smaa støvformede Partikler, at de kun kan iagttages under Mikroskopet. Alt i alt menes der omkring i Verdens Museer at være opbevaret 150000 Kilo Meteoriter stammende fra omtrent 550 forskellige Nedfald. De talrige Analyser af Meteoriter viser, at der i dem er paavist et ikke ringe Antal af de Grundstoffer, der kendes her fra Jorden, og kun i et enkelt Tilfælde fandt Berzelius Spor af et Stof, som ikke syntes at være noget af de da kendte Grund- stoffer, men dette Spørgsmaal er ikke senere undersøgt. Hvad den egentlig mineralogiske Sammensætning angaar, kan man dele Meteori- terne i Jernmeteoriter og Stenmeteoriter, uden at der dog er nogen skarp Grænse imellem disse Grupper. Jernmeteoriterne bestaar af gediegent Jern, men rigtignok ikke i ren Tilstand, da det indeholder Nikkel, Kobolt, Krom, Fosfor, Svovl, Kulstof m. m. delvis i Form af særegne Jernforbindelser, Jernmængden i Al- mindelighed er fra 80—95%, Nikkelindholdet 6 —10%. Sliber man en Jernmeteorit og ætser den blanke Flade med Salpetersyre, fremkommer 7