Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 99 rene“ paa den, der opsamlede dem, andre har derimod været saa varme, at „de sydede", da de kom i Berøring med Vand eller Sne ved Ned- faldet paa Jorden. Meteorsten kommer snart i Flok, snart enkeltvis. I 1883 faldt over 3000 Stk. paa engang ved Aigle i Normandiet. I 1869 faldt over 700 Stk. ved Hessle i Upland (Sverrig). En stor Mængde M. faldt ned paa Fyn den 30. Marts 1654 efter Thomas Bariholins Beretning, og ved Middagstid den 29. August 1878 faldt en enkelt M. paa 3,8 Kilo ned ved Mern ved Præstø. Meteorstøv. Det er oftere paavist, at der fra Luften er nedfaldet Støv- masser af samme mineralogiske Beskaffenhed (navnlig indeholdende Nikkeljern) som Meteoriterne. A. E. Nordenskiöld har paavist, at Sne- og Ismarkerne i Polaregnene i de øverste Lag indeholder ikke ubetydelige Mængder af saadant Støv, og dels paa Grund heraf dels paa Grund af virkelig iagttagne Støvfald, hvis Oprindelse fra Himmelrummet man dog langt fra er sikker paa, har Nordenskiöld beregnet, at der aarligt skulde nedfalde omtrent 10 Miil. Ton „ Himmelstøv “ til Jorden. Denne Masse synes stor nok, men vil i Løbet af 1 Million Aar dog kun beløbe sig til 20 Kilo for hver Kvadratmeter af Jordens Overflade og vil altsaa let unddrage sig Iagttagelsen gennem det lange Tidsrum. Nordenskiöld fremsatte derfor den Teori, at Jorden i alt Fald for en meget væsentlig Del var blevet opbygget af saadant Himmelstøv, som ved Omformning og Sammenblanding havde givet Oprindelsen til de forskellige Sten og Jordarter. Nordenskiölds Teori kan næppe siges at have faaet mange Tilhængere, men hvorledes det nu end forholder sig, er det sikkert nok, at man med Nutidens fine Reagenser paa Nikkeljern kan paavise dette Stof som det synes overalt særlig i de allerøverste Jordlag ogsaa her i Danmark. Mineralers og Stenarters Anvendelse. Menneskers Liv og Virksomhed er paa mangfoldige Maader knyttet til Anvendelsen af Stoffer, der hentes fra Mineralriget. I det foregaaende er der ved Beskrivelsen af de enkelte Mineraler og Stenarter lejligheds- vis omtalt deres Benyttelse. I nedenstaaende Oversigt er de spredte Op- lysninger samlede til et Hele for at lette Overblikket. De vigtigste An- vendelser, der gøres af Stoffer fra Mineralriget, er følgende: Næringsmidler og deres Frembringelse og Beredning. Egentlige Næringsmidler kan ikke faas fra Mineralriget, men dog spises: Salt, dels ligefrem pulveriseret Stensalt, dels raffineret Stensalt og Havsalt. Yderligere til Saltning af Fødevarer, til Sliksalt, Høsalt. 7*