Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 101 Engelsk Salt af Kieserit (MgSCU-|-2H2O) efter Glødning og Om- krystallisation. Jod og Jodforbindelser faas væsentlig som Biprodukter ved Fremstilling af Chilisalpeter. Havvand til Badning og til Fremstilling af Salt. Naturlige Salt- kilders Vand benyttes ogsaa til Bade, ligeledes Moderluden fra for- skellige Saltværker. Gytjebade bruges som medicinske Bade, ligeledes svovlholdigt (svovlbrinteholdigt) Slam fra forskellige Kilder. Borax til Vask og Strygning. Beklædning. Vindes ikke af Mineralriget, dog bruges: Valkejord, forskellige meget „fede“ Lerarter under Klædefabrika- tionen. Ædelsten. Diamant, Korund (Rubin, Safir), forskellige Silikater: Smaragd, Beryl!, Topas, Turmalin, Granat, Amazonsten, Aventurin, yder- lige Kvartsarterne Ametyst, Røgtopas, Citrin, Bjergkrystal, Agat, Jaspis, samt Opal. Yderligere til Smykkesten Flusspat, Turkis, Kobberlazur, Malakit, Rav, Jet, Jade. Bygningsbrug. Anvendelsen til Bygningsbrug af Produkter fra Mineralriget er, som det vil vides, meget omfattende. Man kan skælne mellem: Naturlige Sten dels som de forefindes i Naturen som Rullesten, i Reglen dog Brudsten efter grovere eller finere Afretning, Tilhugning, Afhøvling, Afdrejning, Slibning, Polering m. m. Hertil bruges: Granit og alle andre Eruptiver. Gneis og alle Arter krystallinsk Skifer. Sandsten Konglomerat og Breccie. Lerskifer. Kalksten og Dolomit samt de forskellige Marmorarter. Serpentin. Klæbersten. Myremalm. Enkelte Kirkebygninger i Sjælland og Jylland. Kildekalk. Flere Kirkebygninger i Sjælland. Kunstige Sten formes af Ler, der soltørres og kaldes Adober, men brændes i Reglen som Mursten, Klinker, ildfaste Sten m. m. Her- under maa ogsaa tildels henregnes keramiske Varer: Pottemageri, Fajancer, Porcellæn; alt af Ler eller Kaolin med større eller mindre Tilblanding af Sand, Kvarts, Feldspat m. m., og med en Glasur, der