Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi. I. Indre Kræfters Virkninger. Som allerede tidligere omtalt, maa man efter det, der er udviklet i den Kant-Laplaceske Kosmogoni, antage, at Jorden oprindelig var en gasformig Masse, der efterhaanden afkøledes og trak sig sammen til en ildflydende Klode omgivet af en Atmosfære af Dampe og Luft- arter. Paa den ildflydende Klodes Overflade dannede der sig ved Af- køling en Skorpe. I Begyndelsen var Skorpen tynd og bøjelig og gav efter for de underliggende flydende Lags Bevægelser. Ebbe og Flod maa have gjort sig kendelig gældende paa den ildflydende Masse, og Bevægelsen af denne foraarsagede, at Skorpen blev sprængt i Stykker i adskilte Flager, og disse Stenflager er blevet væltede rundt og taar- nede op ovenpaa hinanden. I Begyndelsen er sikkert ogsaa ofte de stiv- nede Flager sunket til Bunds i den smeltede Masse og paany blevet helt eller delvis omsmeltede, da de fleste Stenarter i fast Form er tungere end i smeltet Tilstand. Den forholdsvis lette Bevægelighed, som Stenflagerne efter det anførte maa have haft i Dannelsesøjeblikket, og den stærke Omtumlen, som de maa have været Genstand for, forklarer de ofte højst uregelmæssige Lejringsforhold, vi hyppigt ser hos de allerældste plutoniske og metamorfiske Stenarter. Man kan se, at Sten- lagene har været udsat for voldsomme Tryk og dels har bøjet sig for Trykket, medens de endnu var i en blød og eftergivende Tilstand, dels er blevet sprængt i Stykker og atter sammenkittede. Ved Forsøg har det vist sig, at ved Ophedning under stærkt Tryk, især naar der er Vanddamp til Stede, lader flere Stenarter som Granit, Gneis, Marmor o. a. sig udpresse som plastiske Legemer. Naar Trykket af den høje Temperatur atter langsomt igen er aftaget, opnaar Stenarterne atter deres oprindelige Stivhed og Sammenhæng. Efter at der ved den fortsatte Afkøling var opstaaet en over hele Jord- kloden sammenhængende fast Skorpe, foregik Afkølingen ved Udstraa-