Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

108 Dynamisk Geologi Nærmere Kendskab til Forskydningens Art kan have stor Betyd- ning i praktisk Henseende, fx. ved Kulbrydningen. Ikke sjældent bliver et Parti af Jordskorpen, der begrænses af jævnlø- bende Revner, staaende tilbage i den oprinde- lige Højde, medens de omgivende Masser syn- ker i Dybet. Den til- bagestaaende Masse kaldes en Horst. Der haves adskillige Eks- empler i Naturen paa Fig. 68. Horst. saadanne ret anselige Horstbjerge eller Brudbjerge (Vogeserne, Schwarzwald m. fl.). Det mellem to eller flere Horster liggende forsænkede Stykke af Jordskorpen kaldes en Gravforsænkning. En Del af Rhindalen er en saadan Gravforsænkning, det samme gælder den nordligste Del af Øre sund, sandsynligvis ogsaa Store- og Lillebælt. Spændingen i Sten- og Jordlagene, som foraarsages af Fold- ningsprocessen, udløses ved Lagenes Bevægelse og kan derved give Anledning til en vis Art Jordskælv, de saakaldte geotektoniske Jord- rystelser. Disse er langt de hyppigst forekommende, om end ikke altid de voldsomste af de forskellige Arter Jordskælv. I Virkeligheden er Jord- skorpen næppe nok et eneste Øjeblik i Ro, men krymper og vrider sig ustandseligt, om end i Almindelighed paa temmelig ubemærket Maade. Ved de nyere Jordskælvmaalere: Seismografer kan dog opdages og registreres selv meget svage Bevægelser, og det har herved vist sig, at der aarligt finder mindst 30000 saadanne mindre Jordrystelser Sted.’ Foruden ved de geotektoniske Rystelser kan Spændingen i Jord- Fig. 69. Gravforsænkning. skorpens Lag ikke sjældent udløses paa en særegen eks- plosionsagtig Maade, hvorved større Stenmasser slynges ud fra Klippevæggene, og ofte sprænges i tusinde Smaa- stykker. Fænomerne ligner i mangfoldig forstørret Maale- stok ganske de Sprængninger, som man kender fra Glas, der er pludselig eller uregelmæssig afkølet (Glastaarer, Bologneserflasker o. 1.). Der kendes mange Eksempler paa saadanne „ Bjergstød „ Stenskud eller hvad man nu vil kalde det,