Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
112 Dynamisk Geologi 3) Gangspalten kan ogsaa udfyldes fra neden ved smeltet Stenart fra Dybet. Saadanne platonisk udfyldte Gange af meget forskellig Alder er meget almindelige særlig i de ældre Stenarter (Granitgange, Porfyrgange, Grønstengange a b c m. fl.). Yngre vulkanske Stenarter som Basalt, Liparit og andre Lavaer træffes ogsaa jævnlig som Gangarter i Gange fra nyere Tid. Undertiden gaar Gangspalten ikke helt op til Jordens Overflade og de smeltede Masser, der under stærkt Tryk stiger op fra Dybet, kan saa med stor Kraft trænge ind mellem Lagene, presse dem til Side, løfte dem op og selv aflejres som Gange og Indlag. En saadan eruptiv Masse kal- des en Laccolit og kan være af alle mulige Størrelser undertiden som et helt Bjerg. Ved Forvitringen og Bortskylningen af de overliggende Lag kan Laccoliten, hvis den er af en mere modstandsdygtig Stenart blive liggende paa Overfladen og danne et kuppelformigt Bjerg. I Fig. 73 er gengivet efter Fotografi en ved Erosionen Fig. 72. Skematisk Tværsnit af en Gangspalte, a Vulkan; b, c, d Laccoliter. blotlagt Laccolit den saakaldte Bear Butte i U. S. Den danner nu et ret anseligt Bjerg bestaaende af porfyritiske Eruptiv- masser, men har i fordums Dage været helt indesluttet og overdækket af sedimen- tære Lag, hvoraf der nu kun er smaa Rester tilbage langs Bjergets Sider. Vulkaner5). Gaar Spalten i Jordskorpen helt op til Jordens Overflade og dybt ned til Jordens glødende Indre, kan der opstaa en Vulkan. Man kender om- trent 700 Vulkaner paa Jorden, der har haft Udbrud i nyere geologisk Tid, men af disse kan man regne, at kun de 300 er virksomme eller har været virksomme i historisk Tid. løvrigt er det ikke let at afgøre i alle Tilfælde, om man skal henregne en Vulkan til de virksomme eller til de udsluktes Tal, da det sker, at Vulkaner, der har været i Rp i Aarhundreder, en skønne Dag vaagner til nyt brændende Liv. Tager man et almindelig geografisk Kaart for sig og undersøger ved dettes Hjælp Vulkanernes Udbredelse, vil man finde, at Hovedmængden af de virksomme Vulkaner findes i forskellige Kæder og Rækker langs