Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Dynamisk Geologi
hed. Helt rolige Perioder veksler med Udbrudsperioder med temmelig
regelmæssige Mellemrum paa omtrent 100 Aar*). Vistnok det vold-
somste kendte Udbrud fandt Sted 1669. Det varede i over et Fjerding-
aar. Hele Toppen af Bjerget styrtede ind, og Bjergets Side kløvedes med
en 18 Kilometer lang Revne, fra hvis nederste Ende Lavaen brød frem.
Der dannedes et Parasitkrater som et helt Bjerg: Monte Rossi, der af
Udbrudsprodukterne efterhaanden forhøjedes til 250 Meters Højde over
Omgivelserne. Lavastrømmene bredte sig over en Strækning af omtrent
50 Kvadratkilometer og ødelagde tolv Landsbyer og største Delen af
Staden Catania, hvorfra Lavaen strømmede ud i Havet og dannede et
helt Forbjerg. Nord for Sicilien findes ogsaa en hel Række Vulkaner
paa de lipariske Øer, blandt hvilke Volcano er i jævnlig Virksomhed,
og Stromboli har været i Gang i over 3000 Aar. Volcano har haft
Eruptioner særlig 1775, 1786, 1873, 1883 og 1888—89. Af Vulkanens
Virksomhed under dette sidste Udbrud vedføjes her et Billede, som viser
Dampskyen over Krateraabningen. Asken naaede helt til Messina. Selve
Lipari er sjældnere i direkte vulkansk Virksomhed, men er i Besid-
delse af varme Kilder og Solfatarer (se det efterfølgende). Fra Lipari
udføres en Mængde Pimpsten, der er fremkommet som Skum paa den
sejgflydende kiselsyrerige Lava (Liparit), hvoraf Øen er opbygget. Strom-
boli har Form som en temmelig regelmæssig Kegle af 926 Meters
Højde. Sædvanlig svæver der over Bjerget en tæt Dampsky, der føres
hid og did af Vinden. Om Natten oplyses Dampskyen ved Genskinnet
af den glødende Masse i Vulkanens Krateraabning, hvorfor Stromboli
ogsaa kaldes „det tyrrheniske Havs Fyrtaarn“. Krateraabningen ligger
90 Meter lavere end Toppen og er som en kæmpemæssig Smeltedigel
fyldt med en sejgflydende, næsten hvidglødende Lava. Lavamassen
stiger og falder som en Gryde i Kog, og naar den stiger, ender det
med, at der ud af Massen med eksplosionsagtig Voldsomhed slynges
tætte Dampskyer, som puffer og river med sig Partier af Lavaen, der
*) Der kendes Udbrud fra 1183, 1285, 1381, 1682 og 1781, men desuden
flere mellemliggende, saaledes det anførte store Udbrud 1669.