Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 121 Siden Plinius’ Dage har Vesuv haft mange Udbrud afløste af Hvile- perioder, af hvilke den ældste strakte sig over næsten 500 Aar til 1631, Bjerget var i disse Aarhundreder blevet helt bevokset og delvis op- dyrket. Inde i Krateret fandtes saaledes en mægtig gammel Egeskov og kun paa enkelte Steder fandt der Dampudvikling Sted fra smaa Fuma- roler, der antydede, at den gamle Kæmpe endnu ikke var helt hensovet. Men den 16. Dec. 1631 revnede Vesuv under stærke Jordskælv og ud- gød Strømme af Lava i Dalen mellem Vesuv og Somma, den saakaldte Fig. 83. Vesuv efter Udbrudet 1872. I Baggrunden Askekeglen med et lille Adventivkrater paa Siden. I Forgrunden en stivnet Lavastrøm (efter Fot.). Atrio del Cavallo. Der blev udkastet en Mængde Aske og vulkanske Bomber, der endog blev slynget 20 Kilometer bort fra Bjerget. To Dage senere frembrød der fra Krateret en vældig Lavastrøm, der delte sig i flere Arme og flød mod Sydvest ud i Havet, idet den paa sin Vej øde- lagde en Mængde Landsbyer og dræbte over 3000 Mennesker. Senere hen har Vesuv haft Udbrud, blandt hvilke et særlig heftigt i 1794. Af dette har en berømt tysk Geolog, Leopold v. Buch, der var Øjenvidne dertil, givet en meget levende Beskrivelse omtrent i følgende Ord: „Den 12te Juni 1794 skete der om Natten et hæftigt Jordskælv, som mærkedes over den største Del af Italien, men endnu viste Vesuv ingen foruroligende Tegn. Men 3 Døgn senere, ogsaa om Natten, mærkedes i Neapel pludselig et voldsomt Jordstød, saa at flere Huse revnede. Umid- delbart derefter oplystes Himlen af et stærkt Ildskær i Retning af Vesuv. Der var gaaet Hul paa Bjerget ved Foden af Keglen, og helt fra Neapel