Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Dynamisk Geologi
takket være Italiens Klima og blandt andet ogsaa den forholdsvis store
Mængde Kalisalte og Fosfater, Asken indeholder.
Medens Vesuvudbrudene trods de Variationer, der kan finde Sted
til forskellige Tider, er særlig karakteristiske ved den stærke Produktion
af løse Masser (Aske og Lapilli), og Lavaudstrømningen i Reglen kun
spiller en underordnet Rolle, findes der andre Vulkantyper, hvor det
modsatte er Tilfældet, hvor der saa godt som ikke frembringes Aske og
Dampe, men kun Lava. Vi kan i saa Henseende gaa over paa den anden
Fig. 88. Udsigt over Kilaueas Kratere (efter Friedländer).
Side af Jordkloden til Sandwichøerne med deres mægtige Vulkaner, der
frembyder et ganske andet Billede end det kegleformige, rygende og
askespyende Vesuv. Sandwichøerne er næsten alle af vulkansk Natur
og opbyggede ved at det ene Basalt- og Lavalag er flydt ud og har af-
lejret sig ovenpaa det andet. Den største af Øerne Hawaii bærer Jord-
klodens højeste virksomme Vulkan Manna-Loa (4170 m.). Bjerget har
Form som en ganske flad Kuppel, hvis øverste Parti er bedækket med
evig Sne, og paa hvis Side der findes en selvstændig kuppelformig Vul-
kan Kilauea (1200 m.). Desuden har Hawaii andre anselige virksomme
Vulkaner Mauna-Hararai og Ponahohoa. Kilauea, der er let tilgængelig,
er særlig bekendt paa Grund af sit Kraters mægtige Størrelse og den
til Tider vældige Lavaproduktion, medens der næsten ikke fremkommer
synlige Dampe og slet ikke Lapilli og Aske*).
*) I 1789 fandt der dog et eksplosionsagtig Udbrud Sted, hvorved der skete
en stærk Udkasten af Pimpsten og Lapilli, der dræbte en Del Hawaiikrigere af
Kamehameha den førstes Hær.