Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

130 Dynamisk Geologi om i en Afstand af 3400 Kilometer, hvad der vilde svare til, at man, hvis Eksplosionen havde fundet Sted i Wien, vilde have hørt Knaldet i Østgrønland, paa Madeira eller ved det kaspiske Hav. Egentlige Lava- strømme synes ikke at være fremkomne ved Udbrudet, men derimod anslaar den hollandske Geolog Verbeek Mængden af de udslyngede løse Udbrudsprodukter til 18 Kubikkilometer, hvad der vilde være i Stand til at dække hele Danmark med et Lag paa V2 Meters Tykkelse. Efter andres Angivelser kommer man til endnu langt større Tal. Verbeek har studeret Forholdene efter Udbrudet meget omhyggelig, og hans Forkla- ring af, hvorledes Eksplosionen er gaaet for sig, har en høj Grad af Sandsynlighed. Den gaar nærmest ud paa følgende (N. V. Ussings Gen- givelse): „I Løbet af det tre Maaneder lange Udbrud er lidt efter lidt den af gammel Lava bestaaende Jordskorpe, som bar største Delen af Øen, blevet svækket ved den stærke Ophedning, som efterhaanden smeltede eller blødgjorde den; den gik i Stykker paa flere Steder, hvad der viste sig ved, at Kraternes Antal forøgedes. Maaske har der sam- tidig paa Grund af de store Mængder Aske og Pimpsten, som Vulkanen udstødte, dannet sig et underjordisk Hulrum. Til sidst kunde Lavaskorpen ikke længere bære den Vægt, som hvilede paa den: det hele styrtede i Dybet, og Havet brød ind over de glødende Lavamasser. Hvad der saaledes forsvandt i Dybet, var ikke Smaating: paa den sydlige Del af Krakatau fandtes et massivt Lavabjerg paa 820 Meters Højde, som spaltedes langs en omtrent lodret Brudflade gennem Toppen, og den ene Halvdel fulgte med de nedstyrtende Masser. Ved denne Indstyrtning opstod Bølgebevægelsen, og den store Eksplosion fremkom, idet Havet pludselig fik Adgang til den glødende Lava. Den store dybe Indsænkning mellem de tre nuværende Krakatau- Øer er saaledes et „Indstyrtningskrater“. Man kender adskillige lignende, milebrede Kraterindsænkninger (paa de azoriske Øer, ved Santorin i det ægæiske Hav o. fl. St.), om hvilke man tidligere troede, at de var opstaaede ved uhyre Eksplosioner, som havde slynget hele den inden- for Ringvolden liggende Del af Jordskorpen op i Luften. I saa Fald vilde disse Kraterindsænkninger bære Vidne om en Fortids-Vulkanvirksom- hed af eksempelløs Styrke; men efter al Sandsynlighed er de ligesom Krakatau opstaaede ved Indstyrtning af Jorden omkring virksomme Kratere af betydelig mindre Omfang." Islands Vulkaner. Intetsteds paa Jordkloden er der udfoldet en saa mægtig vulkansk Virksomhed som paa Island. Øen er helt opbygget af Vulkaner, som allerede i den tertiære Tid begyndte deres Værk; senere hen er den