Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Dynamisk Geologi
om i en Afstand af 3400 Kilometer, hvad der vilde svare til, at man,
hvis Eksplosionen havde fundet Sted i Wien, vilde have hørt Knaldet
i Østgrønland, paa Madeira eller ved det kaspiske Hav. Egentlige Lava-
strømme synes ikke at være fremkomne ved Udbrudet, men derimod
anslaar den hollandske Geolog Verbeek Mængden af de udslyngede løse
Udbrudsprodukter til 18 Kubikkilometer, hvad der vilde være i Stand
til at dække hele Danmark med et Lag paa V2 Meters Tykkelse. Efter
andres Angivelser kommer man til endnu langt større Tal. Verbeek har
studeret Forholdene efter Udbrudet meget omhyggelig, og hans Forkla-
ring af, hvorledes Eksplosionen er gaaet for sig, har en høj Grad af
Sandsynlighed. Den gaar nærmest ud paa følgende (N. V. Ussings Gen-
givelse): „I Løbet af det tre Maaneder lange Udbrud er lidt efter lidt
den af gammel Lava bestaaende Jordskorpe, som bar største Delen af
Øen, blevet svækket ved den stærke Ophedning, som efterhaanden
smeltede eller blødgjorde den; den gik i Stykker paa flere Steder, hvad
der viste sig ved, at Kraternes Antal forøgedes. Maaske har der sam-
tidig paa Grund af de store Mængder Aske og Pimpsten, som Vulkanen
udstødte, dannet sig et underjordisk Hulrum. Til sidst kunde Lavaskorpen
ikke længere bære den Vægt, som hvilede paa den: det hele styrtede
i Dybet, og Havet brød ind over de glødende Lavamasser. Hvad der
saaledes forsvandt i Dybet, var ikke Smaating: paa den sydlige Del af
Krakatau fandtes et massivt Lavabjerg paa 820 Meters Højde, som
spaltedes langs en omtrent lodret Brudflade gennem Toppen, og den ene
Halvdel fulgte med de nedstyrtende Masser. Ved denne Indstyrtning
opstod Bølgebevægelsen, og den store Eksplosion fremkom, idet Havet
pludselig fik Adgang til den glødende Lava.
Den store dybe Indsænkning mellem de tre nuværende Krakatau-
Øer er saaledes et „Indstyrtningskrater“. Man kender adskillige lignende,
milebrede Kraterindsænkninger (paa de azoriske Øer, ved Santorin i
det ægæiske Hav o. fl. St.), om hvilke man tidligere troede, at de var
opstaaede ved uhyre Eksplosioner, som havde slynget hele den inden-
for Ringvolden liggende Del af Jordskorpen op i Luften. I saa Fald vilde
disse Kraterindsænkninger bære Vidne om en Fortids-Vulkanvirksom-
hed af eksempelløs Styrke; men efter al Sandsynlighed er de ligesom
Krakatau opstaaede ved Indstyrtning af Jorden omkring virksomme
Kratere af betydelig mindre Omfang."
Islands Vulkaner.
Intetsteds paa Jordkloden er der udfoldet en saa mægtig vulkansk
Virksomhed som paa Island. Øen er helt opbygget af Vulkaner, som
allerede i den tertiære Tid begyndte deres Værk; senere hen er den