Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

156 Dynamisk Geologi dringer af lignende Art vilde ogsaa foregaa, naar Jordklodens Fladtryk- ning forandredes, eller hvis Jordaksens Stilling af en eller anden astro- nomisk Grund blev en anden end tidligere. Negative Forskydninger af Strandlinjen kan ske af de modsatte Aarsager. I Almindelighed maa man forudsætte, at en Flerhed af de omtalte Kræfter er virksomme og snart modvirker, snart forøger hinandens Virkninger. Under Formationslæren vil der senere blive Lejlighed til at omtale forskellige Forskydninger af Strandlinjen gennem de geolo- giske Tidsrum. Særligt Forskydningerne, der har fundet Sted i Skandi- navien og Danmark i sen- og postglacial Tid, frembyder megen Interesse. II. Ydre Kræfters Virkninger. Forvitring. Neppe nogen Stenart taaler i ubegrænset lang Tid at være udsat for Luften, men Hastigheden, hvormed den smuldrer hen og forvandles fra fast Klippe til løse Jordlag, er meget forskellig. Sten- arternes Modstandsdygtighed mod Forvitring afhænger i første Linje af deres kemiske Sammensætning, altsaa af de Mineralers Beskaf- fenhed, hvoraf Stenarterne bestaar, men desuden ogsaa af Maaden, hvorpaa de enkelte Mineraler er udkrystalliserede eller udskilte, Porøsiteten m. m., altsaa af Stenarternes Struktur. Saaledes kan to iøvrigt ens Stenarter (fx. to Stykker Skifer), hvoraf den ene indeholder fx. Svovlkis, der, som tidligere omtalt, let omdannes ad kemisk Vej, medens den anden er fri for dette Mineral, vise højst forskellig Mod- standsevne overfor Forvitring. Ligeledes kan to Stenarter, fx. to Gra- niter, der har nøjagtig samme kemiske og mineralogiske Sammensæt- ning, men forskellig Kornstørrelse, have meget forskellig Vejrbestandighed, da en grov storkornet Stenart i Almindelighed vil vejrsmuldre meget hurtigere end en finkornet mere fastsammenhængende Stenart. De kli- matiske Forhold, hvorunder Stenarterne befinder sig, spiller ogsaa en meget stor Rolle. Saaledes kan Stenarter, fx. Marmor, der viser sig at kunne byde Italiens eller Grækenlands milde Vejrlig Trods gennem Aarhundreder, i Løbet af faa Aartier forvitres og ødelægges i Danmarks skarpe og vekslende Klima, hvorpaa der kan ses mange Eksempler paa Kirkegaardene. Organismernes Virksomhed kan ogsaa i ikke ringe Grad bidrage til den mekaniske Sønderdeling af Stenarterne. Muslinger og andre klippeborende Dyrs Indvirkning kan være ret betydelig paa Kalksten i Havet, og paa Landjorden kan Planterødder ved at kile sig ind i Klippernes fine Sprækker udvide dem og bidrage til at sprænge