Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 170 Dynamisk Geologi Flodvandets Hastighed afhænger væsentlig af Flodbundens Fald, og en Flod vil derfor, hvis den paa forskellige Steder af sit Løb har for- skelligt Fald, medføre højst forskellige Mængder af løst Stof. Saaledes fører Rhinen i Alperne store Sten, ved Strassburg Grus og i Holland fint Sand og Ler. Det kan være overordentlig store Mængder, som Flo- derne paa denne Maade fører med sig og atter aflejrer i Søerne eller Havet. Man har saaledes fundet, at Donau aarligt fører 680000 Kubik- meter Rullesten og groft Grus med sig forbi Wien, og andre Floder kan Fig. 100. Mississippideltaets yderste Parti. Efter Chamberlin & Salisbury. opvise endnu langt større Stentransport. I endnu større Masser kan Floderne med- føre fint Sand og Slam, der kan holdes svævende i Van- det og ikke som Sten og Grus slæbes langs Bunden. Mind- skes Vandets Hastighed, ved at Flodbundens Hældning bli- ver ringere og Flodens Bred- de større, kan de medførte Masser synke til Bunds og give Anledning til Flodaflej- ringer, som kendes fra mange Floders nedre Løb, hvor de fra Højderne træder ud og breder sig over Lavlandet. Sker en saadan Flodaflejring i et Søbækken eller i Havet, kan det medførte Materiale under visse Forhold aflejre sig som en Deltadannelse. Hvis der paa Kysten ved Flodens Munding staar en stærk Brænding, eller hvis der langs Kysten løber en stærk Strøm, vil Deltadannelsen dog udeblive, da det af Floden medførte Materiale derved forhindres i at aflejre sig ved Mundingen, men føres andet Steds hen. Lettest synes Deltadannelsen at foregaa i en Bugt, hvor Flodmundingen er beskyttet mod Havet ved en Revle, eller hvor Floden udmunder i en Lagune. Man kender dog ogsaa vældige Deltadannelser, hvor der ikke findes nogen saadan Beskyttelse, saaledes Mississippideltaet, af hvis yder- ste Parti der i Fig. 100 er givet en Kortskitse. Floden, der med sine talrige Bifloder danner Afløbet for et 3,2 Mili. Kvadratkilometer stort Opland, medfører overordentlig meget Materiale. Det er dels Ler og Sand, hvis Mængde er beregnet til 212 Mili. Kubikmeter aarlig, dels organisk Stof lige fra mægtige Træstammer til fint opslemmet tørve-