Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

172 Dynamisk Geologi Fig. 102. Podeltaet. Den nu af Nilslam udfyldte Landstrækning fra Cairo og nordpaa har tidligere været en Havbugt mellem den libyske Ørken mod Vest og den arabiske Ørken mod Øst delvis afspærret fra Middelhavet ved en Række lave Sandøer, saa at Nilen altsaa har udmundet i Lagunesøer, hvoraf der endnu langs Kysten er ikke ubetydelige Rester, som Kortet Fig. 101 viser. Nilens Vandstand er, som kendt fra Oldtiden, meget regelmæssig vekslende med Aarstiden. Forskellen mellem den højeste Vandstand (i September) og den laveste Vandstand (i Maj) er ved Cairo 6—8 Meter. Flodvandet faar under Højvande ikke Lov til frit at brede sig som en Sø over Landet, men er indgærdet med Diger og be- nyttes paa regel- retMaadetilOver- risling af Marker- ne, hvorved der afsættes et tyndt Slamlag, der i For- bindelse medVan- dingen betinges Nillandets Frugtbarhed. Ved laveste Vandstand fører Nilen ved Cairo 3000 Kubikmeter Vand i Sekundet, men ved højeste Stand 20000 Kubikmeter, men Slammængden er i Virkeligheden selv ved højeste Flod meget ringe, saa at der i Løbet af 1700 Aar ved Cairo kun er afsat Jordlag tilsammen af 1,5 M.’s Tykkelse. I Europa haves blandt andre Steder paa Italiens Kyst ved Adriater- havet fra Venedig til Ravenna en Strækning med betydelige Delta- dannelser. Der har her i nogen Afstand fra Kysten været en Række Rev eller lave Øer, der har lettet Afsætningen fra de talrige Floder, der løber ud her. Navnlig er Podeltaet et Eksempel paa vidt frem- skreden Deltadannelse. Byen Adria var i Romertiden en Søhavn, nu ligger den 35 Kilo- meter fra Havet, medens Syd her for Ravenna i Middelalderen laa ved Havet, men nu er fjernet derfra ved Landstrimmel af 6,5 Kilometers Bredde osv. De aflejrede Massers Mægtighed har ved Boringer vist sig at være ved Casa de Dio 172 M. Poflodens Delta er skredet langt ud ud over den skærmende Ørække i Adriaterhavet og Deltaet, der nu rykker stærkere frem end tidligere paa Grund af den fuldkomnere Ind-